icon-Nyt-fra-Assens-Kommune

Nyt fra Assens Kommune

Kraftig storm på vej - Husk at sikre løse genstande

Der er kraftig storm med vindstød op til orkanstyrke på vej, når Malik rammer Fyn i eftermiddag fra kl. 14.00. DMI varsler, at stormen fortsætter indtil søndag kl. 14.00.

Opdatering kl. 17.00

STORM-INFO: MANGE VÆLTEDE TRÆER PÅ VEJENE OG AFLYSTE FÆRGER

Stormen Malik har nu godt fat i hele landet og vores kommune. Vi får flere meldinger om væltede træer og store grene på vejene flere steder i kommunen. Det er derfor ekstremt vigtigt, at I færdes med stor forsigtighed på vejene.

I skal også være opmærksomme på, at delvist knækkede træer og grene kan hænge ud over vejbanerne. Derfor – hold øje – kør forsigtigt – og pas på hinanden derude! 

Hvis I oplever væltede træer o.lign på veje og cykelstier m.v., så skal I kontakte Beredskab Fyn direkte på telefon 65511801 eller 65511802.

Oplever du situationer, der er er forbundet med livsfare, skal du kontakte Politiet på 112.Oplever du situationer med materiel skade på dit hus/din bolig, skal du kontakte dit forsikringsselskab for hjælp.

BAAGØ-FÆRGEN AFLYST

BAAGØ-færgen afgange er aflyst resten af dagen. Desuden er afgangene i morgen formiddag kl. 8.30 og 10.30 aflyst. 

Du kan holde dig orienteret om stormen og udviklingen i den på www.dmi.dk.

 

Opdatering k. 11.27

Kraftig storm på vej - Husk at sikre løse genstande

Det anbefales derfor på det kraftigste, at du lige går en tur rundt om dit hus og får fjernet alle løse genstande udenfor eller får dem spændt forsvarligt fast. Det gælder alt fra trampoliner, cykler, havegrill, potter, større løse grene, lette skraldespande m.v.

Tjek evt. også taget for løse tagplader og –sten, ligesom du skal huske at lukke alle døre og vinduer i huset, skuret, drivhuset m.v. 

Du skal også være opmærksom på, at stormen kan betyde, at der kan ligge større grene på cykelstier og veje. Der kan også opstå situationer med væltede træer. Så vær ekstra opmærksom, når du færdes udenfor, og kør forsigtig, når stormen rammer.  

Oplever du situationer, der er er forbundet med livsfare, skal du kontakte politiet på 112.

Oplever du væltede træer eller andre udfordringer, kan du kontakte: Beredskab Fyn på telefon 65 51 18 01 og 65 51 18 02.

Oplever du situationer med materiel skade på dit hus/din bolig, skal du kontakte dit forsikringsselskab for hjælp.

Hold dig orienteret

Du kan holde dig orienteret om stormen og udviklingen i den på www.dmi.dk

Du kan finde aktuel information om trafikken på https://trafikinfo.dk