• Hjælp
  • Kontakt
  • Åbningstider
  • You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

icon-Nyt-fra-Assens-Kommune

Nyt fra Assens Kommune

Invitation til dialogmøde: Hvordan fastholder vi udviklingen i Aarup?

Mød op og få en direkte dialog med medlemmerne i Assens Byråd og giv din mening til kende om, hvordan vi får Aarup på landkortet. Mødet finder sted på INDUSTRIEN i Aarup onsdag den 31. maj 2017 kl. 18.30-20.00. Fra kl. 17 er der byrådsmøde.

Assens Byråd er rykket ud af de faste rammer på Rådhuset og byder alle borgerne og erhvervslivet indenfor til dialogmøde på Industrien i Aarup.

I Aarup bor der omkring 3.450 indbyggere i byen, der ligger ca. 23 kilometer vest for Odense. Aarup vokser og oplever god tilvækst af tilflyttere, som bosætter sig i dette dejlige område. I Aarup er der en livlig bymidte med masser af butikker, et stærkt erhvervsliv, kort afstand til motorvejen og station med regionaltog.
Hvordan sikres denne gode udvikling, hvor Aarup er i live.

Mød op og få en direkte dialog med medlemmerne i Assens Byråd og giv din mening til kende om hvordan Aarup kommer på landkortet.
Nogle af de emner, der lægges op til debat omkring er bl.a., hvordan vi:

  • fremmer bosætningen
  • sikrer attraktiv skole og institutioner
  • udvikler kultur og fritidslivet
  • fastholder og udvikler butiksgaden og erhvervslivet


Derudover har I nu muligheden for at sætte dagsordenen og få politikernes fulde opmærksomhed. Alle politikerne fra Assens Byråd er mødt op og er klar til dialog om udviklingen af Aarup.

Aftenens ordstyrer er kommunaldirektør Finn G. Johansen.
Dialogmødet slutter kl. 20.

Byrådsmøde
Forud for dialogmødet holdes det ordinære byrådsmøde, som alle selvfølgelig er velkomne til at komme og overvære. Dagsordenen til mødet kan hentes fredagen før på kommunens hjemmeside og ved henvendelse i Borgerservice eller på et kommunens biblioteker. Byrådsmøde kl. 17- ca. 18.15.

Spørgsmål om dialogmødet:
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Janne Kornbeck, tlf. 6474 7371.