icon-Nyt-fra-Assens-Kommune

Nyt fra Assens Kommune

Genstart Assens byder på Bisse, Bugatti og lokale bajere

Assens Kommune er i samarbejde med Udvikling Assens klar til at byde sommergæsterne velkommen med en pakket kalender fuld af sommerarrangementer. Kultur- og foreningslivet har nemlig taget godt imod Assens Kommunes hjælpepakke på 260.000 kroner, der i samarbejde med den lokale detailhandel, restauranter samt andre turismeaktører skal skabe liv og glade dage rundt om i kommunen sommeren over.

Foråret har stået i coronaens tegn, og derfor forventer Assens Kommune og Udvikling Assens at mange danskere skyder sydens sol til hjørne og i stedet afholder sommerferien under hjemlige himmelstrøg i år.

Derfor lancerede Assens Kommune en hjælpepakke på 260.000 kroner i starten af juni, der ud over en

Foråret har stået i coronaens tegn, og derfor forventer Assens Kommune og Udvikling Assens at mange danskere skyder sydens sol til hjørne og i stedet afholder sommerferien under hjemlige himmelstrøg i år.

Derfor lancerede Assens Kommune en hjælpepakke på 260.000 kroner i starten af juni, der ud over en lang række øvrige sommeraktiviteter skal fylde sommerkalenderen ud med arrangementer i hele kommunen.

Det samlede program for sommeren er nu ved at være på plads, og dermed kan feriehungrende turister og lokale borgere se frem til bl.a. Bisse, sportsvogne og fællesspisning i sommervarmen.

Assens skal det være
Borgmester Søren Steen Andersen håber og tror på, at kommunen vil summe af liv hele sommeren:

”Jeg synes, det med Genstart Assens samlet set er lykkes at skabe et rigtig flot og varieret sommerprogram rundt om i kommunen, hvor der er noget for enhver smag og aldersgruppe. Der er ingen tvivl om, at de fleste kommer til at holde ferie i Danmark i år. Det skal vi naturligvis udnytte til at vise vores dejlige kommune – samt resten af Fyn frem – som et led i den fælles fynske turistkampagne ”Fyn skal det være”.”  

Finn Brunse, formand for Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Kultur, supplerer: 

”Vi har med årets sommerprogram prøvet nye måder at arbejde sammen på. Dels via Udvikling Fyn med ”Fyn skal det være” kampagnen, dels via vores samarbejde mellem Udvikling Assens og alle vores private aktører og frivillige, hvor vi i fælleskab har skabt en masse nye aktiviteter. Vi gør et stort arbejde for via styrket markedsføring og aktiviteter med fokus på kultur og natur at fremstå som en attraktiv destination i sommeren 2020.”

Følg med på visitassens.dk
Blandt den store liste af arrangementer byder sommeren blandt andet på udendørs koncerter fredage og lørdage ved Tobaksgården, Jørgen Strøjer åbner sin private garage med klassiske sportsmodeller, der er vinsmagning på jordbassinerne og rundvisninger på Bryggeriet Vestfyn. Terrariet inviterer på kystsafari samt skovsøsafari, ligesom man kan hilse på nyfødte grise i Griseriet i Vissenbjerg. Der afholdes E-sportsevent, artistskole og strandolympiade, og der er gratis adgang i svømmehallen i Haarby og Tommerup for de 6-17 årige samt meget meget mere.

Desuden bliver der den 16. juli og 21. august afholdt fællesspisning i samarbejde med lokale restauranter i arrangementet ”Hele Assens Kommune” spiser sammen.

Kristine Lawaetz Lyngbo, direktør i Udvikling Assens, glæder sig over sommerens alsidige program:

”Genstart Assens har givet os en stribe fine nye aktiviteter, som bliver et godt supplement til sommerens øvrige turismetiltag. Vi glæder os til at byde velkommen til turister og andre gæster med en fyldt kalender med rigtigt mange gode oplevelser og aktiviteter hele sommeren.”

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Kultur har i alt bevilget 160.000 kroner til projekt Genstart Assens, mens Udvalget for Uddannelse, Børn og Familie har bevilget 100.000 kroner. Desuden er en række af aktiviteterne målrettet børn og unge finansieret af en statslig corona-støttepulje, hvor Assens Kommune har modtaget 1,5 mio. kr. 

Alle interesserede kan se mere om sommerens arrangementer i VisitAssens’ oplevelses-kalender på www.visitassens.dk Kalenderen opdateres løbende, efterhånden som nye aktiviteter kommer til.

Yderligere oplysninger
Borgmester Søren Steen Andersen, tlf.: 29379065
Inge Dahl, projektkoordinator Assens Kommune, tlf.: 20271760
Kristine Lawaetz Lyngbo, direktør Udvikling Assens, tlf. 24908720