icon-Nyt-fra-Assens-Kommune

Nyt fra Assens Kommune

Fandt de ideelle bygninger i Jordløse centralt i Danmark

OSM-Tools fandt de perfekte bygninger i Jordløse, selvom de faktisk først kiggede i Trekantområdet.

OSM-Tools, der fremstiller værktøj og bl.a. er specialist i værktøj til fugefræsning, flyttede i 2014 fra Thisted til Jordløse. "Vi kiggede på bygninger i Trekantområdet, da de ideelle bygninger dukkede op i Jordløse. Efter et nærmere kig på geografien, kunne vi se, det gav mere mening. Der er jo kun halvanden times kørsel til stort set alt i Danmark herfra," forklarer Simon Madsen, søn af stifterne Ole og Lis Madsen. Både sønnen og datteren Lene er en del af virksomheden, og de er i gang med et langsomt generationsskifte: "Jeg har brug for både deres store viden og deres hænder, og de kan ikke holde sig væk," griner Simon.