icon-Nyt-fra-Assens-Kommune

Nyt fra Assens Kommune

Bestil tid i Borgerservice og spring køen over

Nu kan du bestille tid, når du skal have hjælp i Borgerservice.

Når du bestiller tid i forvejen, undgår du unødig ventetid. Du har mulighed for vælge den tid, der passer dig bedst, og vi kan garantere, at der altid er ledige tider inden for 3 hverdage. I de fleste tilfælde får du også oplyst, hvilke dokumenter du skal tage med dig, så du ikke behøver at gå flere gange.

Du kan bestille tid mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Onsdag har vi lukket i Borgerservice.

Det er nemt at bestille en tid, men hvis du får brug for hjælp, så ring på 64 74 75 10 i vores telefontid.

Hvis du ikke har bestilt en tid, når du møder op i Borgerservice, kan du på vores velkomstsstander finde den næste ledige tid, der passer dig. Hvis du ønsker en tid samme dag, må du dog forvente, at der kan forekomme ventetid.

Husk altid at tage NemID med, når du besøger Borgerservice. Og har du ikke NemID, kan du bestille tid – så hjælper vi med at udstede ét til dig.