icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Mød vores kontorelever

Overvejer du at blive kontorelev i Assens Kommune? Så mød vores nuværende kontorelever og bliv sikker i din sag!

Selfie af vores kontorelever

På de følgende sider kan du møde vores nuværende kontorelever og få et indblik i deres hverdag og en fornemmelse af, hvilket hold du bliver en del af. Du kan bl.a. læse om, hvilke arbejdsopgaver eleverne løser i de forskellige afdelinger, og hvad de hver især synes gør Assens Kommune til en god arbejdsplads og et godt uddannelsessted.

Et udpluk af vores nuværende og tidligere elevers opfattelse af Assens Kommune som uddannelsessted:

"Assens Kommune er en god arbejdsplads med mulighed for masser af læring og ikke mindst ansvar. Man bliver ikke kigget over skulderen, men hvis man har spørgsmål, er der ikke langt til en kollega, der gerne hjælper.” - Rikke

”Som elev i Assens Kommune føler man sig som en del af hele arbejdspladsen, hvor man er på lige fod med alle andre. Min mening er ikke mindre værd, fordi jeg er elev” - Camilla

" Der er stort fokus på, at man har forskellige og spændende arbejdsopgaver, og der er tillid, støtte og anerkendelse fra både vejleder og kollegaer. " - Malene

"Jeg får lov til, at være med til de opgaver, jeg synes er spændende, men jeg får også et kærligt skub ud i opgaver, jeg er lidt usikker på, når det er nødvendigt." - Birgitte

”Assens Kommune er en arbejdsplads, hvor der er en imødekommende, glad og uformel tone mellem de ansatte. Et sted, hvor der også er plads til humor og latter." - Tasja

”Jeg føler mig ligestillet med mine kollegaer, og så gør det da heller ikke noget, at lønnen samtidig er ret fed” - Sandy 

"Der er en dejlig uformel tone og godt humør blandt kollegerne, samt flextid der giver dig råderum over egen arbejdstid. Det er fedt!” - Malene 

 ”Jeg får lov at udvikle mig både personligt og fagligt - også uden for uddannelsens rammer. Og det giver altså point på CV’et!” - Sasia