icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Faste afløsere og sommerferieafløsere til Center for Rehabilitering og Akutpleje

Har du interesse og lyst til at arbejde med mennesker og prøve kræfter med rehabilitering og akutpleje? Drømmer du om et job, hvor du selv bestemmer, hvor mange timer du vil have, og hvornår du vil arbejde? Vil du have erfaring på CV'et og tjene lidt ekstra til at supplere din indkomst eller SU? Så har vi lige jobbet til dig!

Info

Hos Center for Rehabilitering og Akutpleje søger vi faste afløsere og sommerferieafløsere til både dag- og aftenvagter alle ugens syv dage.

Som afløser hos os bestemmer du selv, hvor mange timer du vil have, og hvornår du vil arbejde. 

Hvem er du

Som afløser kan du have mange forskellige baggrunde.

Du er måske under uddannelse inden for et sundhedsfagligt område og har lyst til afprøve din viden i praksis, eller måske har du bare interesse og lyst til at arbejde med mennesker.

Vi er vi åbne for det hele.

Om jobbet

Arbejdet er meget varierende, og to dage er aldrig ens. Arbejdsopgaverne spænder bredt og kan bestå af plejeopgaver, rehabilitering og træning med borgerne samt køkken- og rengøringsopgaver.

”Jeg får udfordrende arbejdsopgaver, og synes det et spændende og lærerigt job.”, siger en nuværende afløser.

Vi sørger for, at du får en god introduktion og oplæring, så du føler dig godt klædt på til jobbet.

Udover introduktion og oplæring kan vi tilbyde dig:

  • et spændende og meningsfuldt job
  • en alsidig og aktiv hverdag, hvor borgeren er i centrum
  • mulighed for at tilegne dig ny viden og nye kompetencer
  • rig mulighed for sparring med erfarne kolleger
  • positive og imødekommende kolleger

Hvem er vi

Hos Center for Rehabilitering og Akutpleje modtager vi borgere i ustabile forløb fra sygehus og eget hjem.

Vi er ca. 32 engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde, herunder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, husassistenter, ergoterapeut, fysioterapeuter og sygeplejersker. 

Vi brænder for, at vores borgere oplever tryghed, flow og sammenhængende og meningsfulde forløb af høj kvalitet. 

Vi sætter en ære i et godt tværfagligt samarbejde.

Vi løfter i flok, og det er vi stolte af!

Vi har det godt sammen, interesserer os for hinanden, og kan også tale om andet end arbejde.

Vil du vide mere

Hvis du har lyst til at høre mere om jobbet som afløser, er du meget velkommen til at kontakte leder Lene Hauberg Andersen på tlf. 25 23 29 83.

Du er også hjertelig velkommen til at kigge forbi og møde os. Vi byder gerne på en rundvisning og en uformel snak. Ring til os, så laver vi en aftale.

Ansøgningsfristen er den 11. juni, vi holder samtaler løbende.

Er du nysgerrig på, hvad Assens Kommune er for en arbejdsplads, er du velkommen til at følge os på LinkedIn eller Facebook.

Vi glæder os til at høre fra dig!