Pædagog savnes til Krummelurens vuggestue
Vil du også have verdens bedste og vigtigste job med de mindste børn? Har du lyst til at bidrage i realiseringen af de bedste deltagelsesmuligheder og udviklingsbetingelser for alle børn? Og er du fagligt dygtig, omsorgsfuld og nærværende, og ved du, hvor betydningsfuld dit nærvær og din ramme og retning er for de mindste børn? Så bliv en del af vores engagerede og ambitiøse personalegruppe i vuggestuen Krummeluren.
Info
- Ansøgningsfrist:
- Tiltrædelse:
- Arbejdssted: Assens
- Arbejdstid: Fuldtid
Da en af vores dygtige pædagoger snart skal på barsel, søger vi en nærværende og kompetent barselsvikar til Krummelurens vuggestue.
Du vil blive primær pædagog for en gruppe børn og vil i tæt samarbejde med dygtige kollegaer varetage den pædagogiske hverdag.
Stillingen er på 35 timer ugentligt og med tiltrædelse hurtigst muligt.
Hvem er vi
Krummelurens vuggestue er en del af Dagtilbuddene i Assens-området. I Krummeluren har vi 30 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.
Vi rummer en stærk naturprofil, men det er ikke en forudsætning, at du står stærkt på naturen. Dit vigtigste fundament skal være vilje, hjerte, fagligt engagementet og drive.
Vores institution ligger i naturskønt i Assens By tæt på skov, grønne områder og strand. Vi har ladcykler og nyder at komme ud i det blå.
Dagtilbuddene i Assens-området favner omkring 220 børn fordelt mellem flere børnehuse og dagpleje, og rummer en fagligt stærk personalegruppe på omkring 55 ansatte med forskellige specifikke funktioner og kompetencer.
Vi ved, at kvalitet i dagtilbud gør en forskel. Vi arbejder målrettet med endnu tidligere forebyggelse og indsatser i et tæt professionelt tværfagligt samarbejde ud fra Assens Kommunes Vision 2030 – Med vilje og hjerte, som bl.a. beskriver, at ”vores børn og unge lykkes”.
Vi tilbyder
Hos os får du;
- En skøn og mangfoldig børnegruppe og børn med flere sprog
- Høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab
- En hverdag, der er præget af struktur, og hvor der også er plads til kreativ tænkning og udfoldelse
- Et stærkt og målrettet tværfagligt samarbejde med bl.a. Sundhedsplejen og PPR
- Fokus på det gode samspil og kvaliteten i de relationer, vi indgår i, med børn, forældre og hinanden
- Masser af fokus på natur, motorik, krop og bevægelse og sang
- Lækker ny renoveret gymnastiksal
- Dejlig legeplads
- Høj grad af medindflydelse, sparring og udvikling samt faglig ledelse tæt på.
Hvem er du
Vi søger en uddannet pædagog, der:
- Evner at få ting til at ske og tager lederskab for børnegruppen
- Brænder for arbejdet med børn, og børn med flere sprog
- Er bevidst om positioneringens betydning og kan involvere sig i børnenes lege
- Besidder evnen til at samarbejde tværprofessionelt internt og eksternt
- Har en masse omsorgslyst og mod til dialog i skabelsen af professionelle læringsmiljøer
- Har en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang
- Kan håndtere, at hverdagen er foranderlig.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er et barselsvikariat på 35 timer ugentligt og med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.
Vil du vide mere
Måske har du fået lyst til at vide mere? Det håber vi! Vi sætter i hvert fald stor pris på, at du kontakter faglig pædagogisk leder Mathilde Børnsen Ravn mobil: 23 43 12 94 eller områdeleder Karin Ladefoged på mobil: 30 57 88 23, så du har mulighed for at høre mere om stillingen. Du er også velkommen til at aftale et besøg.
Du kan også få mere information på Dagtilbuddene i Assens-områdets hjemmeside.
Der er ansøgningsfrist søndag den 9. april 2023, og vi indkalder løbende til samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig!