icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Ernæringsassistent til kantinen på Assens Rådhus

Er du faglært inden for køkkenfaget? Bliver du motiveret af at lave velsmagende mad og yde personlig og venlig service? Og er du god til at holde hovedet koldt og bevare den positive stemning – også når det går stærkt? Så kan vi måske tilbyde dig et spændende og alsidigt job i et fantastisk team på Assens Rådhus.

Info

Vi søger en ernæringsassistent eller anden faglært til vores køkken pr. 1. december 2022. Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejdstid mandag-torsdag kl. 7.30-15.30 og fredag fra kl. 7.00-12.00. Der vil forekomme vagter og særlige arrangementer uden for normal arbejdstid.

Da vi pr. 1. februar 2023 også får brug for en husassistent, har vi i samme ombæring valgt at slå stillingen op nu. Stillingen som husassistent er på 25 timer pr. uge og vil indeholder lignende arbejdsopgaver.

Om jobbet

Du bliver en del af et mindre team, hvor medindflydelse og høj kvalitet er nøgleordene. I kantinen vægter vi det gode arbejdsmiljø og trivslen højt. Din arbejdsplads er i kantinen på Assens Rådhus, hvor snart ca. 500 medarbejdere dagligt har sin gang.

I tæt samarbejde med dine 5 kollegaer kommer du til at stå for at servere et sundt, inspirerende og godt frokosttilbud til Rådhusets medarbejdere. Derudover står kantinen for al mødeforplejning på Rådhuset, herunder til byrådsmøder. Kantinen leverer også dagligt frokosttilbud til kommunens Kompetencecenter.

Du vil få rig mulighed for at sætte dit personlige præg på tilbuddene.

Der er således tale om mange forskelligartede opgaver i køkkenet, som:

  • produktion af velsmagende mad med øje for råvarers sæson, smag og kvalitet
  • håndtering af bestillinger i kommunens bookingsystem Pronestor
  • bestilling af fødevarer via kommunens indkøbsaftaler
  • opvask, opfyldning og rengøring i de under kantinen hørende funktioner
  • opdækning og servicering ift. de daglige opgaver, samt til ekstraordinære arrangementer, møder, receptioner o.lign.

Hvem er du

Vi lægger vægt på, at du er en mødestabil og fleksibel medarbejder, der bidrager til en positiv stemning. Det er altafgørende, at du matcher godt ind i køkkenteamet med godt humør og smil – også når det går stærkt.

Du er faglært inden for køkkenfaget og har stor viden om fødevarelovgivningen på området og om fødevarehygiejne og egenkontrol.

Du er indstillet på at være selvkørende, og du er god til at arbejde struktureret og være på forkant med tingene.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte daglig koordinator Birgit Schmidt Jørgensen på tlf. 24 87 58 21.

Ansøgningfristen er den 13. oktober 2022. I din ansøgning skal du angive, om du søger stillingen som ernæringsassistent eller husassistent.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43.

Flyt til Vestfyn

Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!