Chauffører med lyst til at køre med elever med særlige behov
Er du mødestabil, og kan du bidrage til, at turen til og fra skole bliver en god og tryg oplevelse for vores elever? Spreder du glæde og god stemning, og er du tålmodig, rummelig og omsorgsfuld? Så er du måske vores nye kollega!
Info
- Ansøgningsfrist:
- Tiltrædelse:
- Arbejdssted: Tommerup
- Arbejdstid: Deltid
Hos Tallerupskolen i Tommerup Stationsby søger vi to chauffører, som kunne tænke sig at hente og bringe vores elever morgen og/eller eftermiddag.
Der er tale om to faste stillinger på 8 timer om ugen og med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. oktober 2022.
Hvem er vi
Vi er et nystartet specialpædagogisk tilbud for elever med autisme.
Vores elever er bosat rundt i Assens Kommune, så de har behov for at blive hentet om morgenen og blive kørt hjem om eftermiddagen, når skoledagen slutter.
Eleverne har brug for at blive mødt med stor forudsigelighed og struktur – de trives bedst med, at tingene er, som de plejer at være, så stabilitet, tryghed og omsorg er vigtige kvaliteter ved den gode chauffør.
Vi kan tilbyde dig:
- Gode kolleger
- Gode arbejdsforhold med få ugentlige timer
Om jobbet
Arbejdstiden vil være mandag-fredag kl. 7.00-8.30 og 15.00-16.30 på skoledage og evt. i skoleferier.
Stillingen deles mellem to chauffører, så I kan fordele vagterne mellem jer og hjælpe hinanden ved sygdom og ferie.
Ved ansættelse vil du få et køreteknisk kursus, hvor du introduceres til det at køre med elever med særlige behov, ligesom du vil få et førstehjælpskursus.
Hvem er du
Vi forventer, at du:
- har kørekort til almindelig bil og har mod på at køre vores minibus med plads til syv elever.
- er yderst mødestabil og overholder indgåede aftaler
- har forståelse for elevernes særlige behov, så det bliver en god oplevelse for dem at køre med dig
- er seniorjobber, fleksjobber eller på anden måde vil trives med at arbejde få ugentlige timer
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest, før ansættelsen kan finde sted.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Lone Wrøbell på telefon 64 74 65 51.
Du kan finde yderligere oplysninger om vores skole på www.tallerupskolen.dk eller på vores Facebookside.
Ansøgningsfristen er søndag den 21. august 2022, og vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 29. august.