icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social- og sundhedsassistent til stærkt team i Vissenbjerg Hjemmepleje

Vil du være en del af en arbejdsplads i rivende udvikling og med højt humør? Er du frisk på at gøre tingene anderledes, søger du nye udfordringer, og kan du arbejde selvstædigt? Så er det måske lige dig, vi søger!

Info

Vi søger en social- og sundhedsassistent til dagvagt, som kan lide at arbejde ude i felten.

Stillingen er på ca. 32 timer ugentligt og med weekendvagt hver tredje uge.

Hvem er vi

Vi er et team på 16 social- og sundhedsassistenter og 20 social- og sundhedshjælpere, som arbejder med borgere i eget hjem ud fra den rehabiliterende tankegang.

Vi arbejder i geografiske teams, hvor der er der rig mulighed for sparring, tværfagligt arbejde/udvikling med borgeren i centrum

Vi har super godt sammenhold og ønsker os en medarbejder, der vil være en del af det. 

Hvem er du

Vi ønsker os en kollega der sætter borgeren i centrum, er god til at samarbejde og se muligheder i stedet for begrænsninger.

Desuden er det vigtigt, at du er loyal over for arbejdspladsens værdigrundlag.

Vi forventer, at du:

  • Har høj faglighed, eller søger det.
  • God kendskab til IT-brug
  • Har et positivt syn på livet og et godt humør
  • Er stabil og loyal
  • Har mod på udfordrende og fleksibel hverdag
  • Vil tage ansvar.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Gitte Andersen på telefon 20 34 87 77.

Ansøgningsfristen er den 15. august 2022, og vi holder samtaler løbende.

Du bedes medbringe dit uddannelsesbevis til samtalen.

Vi glæder os til at høre fra dig!