icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til Vuggestuen Overmarksgården

Kan du tænde lys i øjnene på vores børn, og brænder du for at give dem de allerbedste udviklingsmuligheder? Kan du nyde langsommeligheden og samtidig få tingene gjort? Kan du skabe tryghed omkring dig, og tilgår du verden anerkendende og positivt? Så er det måske dig vi søger i Vuggestuen Overmarksgården!

Info

Dagtilbuddene i Tommerup-området søger fra den 1. november 2022 en pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper til Vuggestuen Overmarksgården på 30 timer om ugen.

Så er du pædagogisk assistent med erfaring, har du erfaring som pædagogmedhjælper, eller drømmer du om at blive pædagog eller pædagogisk assistent og få praktisk erfaring før studiet, synes vi, du skal søge jobbet hos os!

Hvem er vi

Overmarksgården er et børnehus med børn fra 0 til 6 år. Vi vægter udelivet højt og vores område byder på masser af oplevelser for vores børn. Vi har et dyrehold, der indgår naturligt i den pædagogiske hverdag.

Vores udeområde giver masser af muligheder for små fordybelsesture, hvor vi kan gå i skoven, køkkenhaven, langt væk på ”byggeren”, til et bålsted og meget mere. Vi nyder udelivet og at mærke alle årstider, og vi prioriterer højt, at vores børn gør sig en masse erfaringer. De skal mærke kroppen i naturen, og vi lader dem undersøge og eksperimentere.

Vi har til huse i en moderne institution, som sammen med vores gamle gård understøtter vores profil og pædagogiske værdier. Der er plads til 125 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn. Huset er indrettet, så vi arbejder i mindre teams, som både kan værne om det lille fællesskab og dyrke det store fællesskab.  

Vi arbejder anerkendende og med stor opmærksomhed på både det enkelte barns følelser og behov og har samtidig opmærksomhed på gruppens dynamik og muligheder.

Vi tilbyder dig:

  • Skønne børn, der er aktivt medskabende i deres eget liv
  • En veletableret børnehave med gode rammer både ude og inde
  • Engagerede og aktive forældre, der interesserer sig for deres børns liv i institutionen
  • Kolleger i hele området, der vil hinanden det bedste, og som har et højt fagligt niveau
  • En hverdag, der er præget af struktur, og hvor der også er plads til spontanitet og udfoldelse

Hvem er du

  • Du har stor interesse i at arbejde med mindre børn og deres udvikling og trivsel
  • Du har masser af omsorgslyst og møder børnene på deres udviklingstrin
  • Du har gode relationskompetencer og kan tage ansvar herfor
  • Du er positiv og anerkendende, og du kan involvere dig i børnenes lege og aktiviteter som den gode rollemodel  
  • Du er at finde sammen med børnene i leg, aktiviteter og samvær
  • Du har lyst til at indgå i et forpligtende fællesskab med forældre, kolleger og ledelse
  • Du har overblik, er ansvarsbevidst og kan tage ansvar for en række praktiske opgaver
  • Du har en ressourceorienteret tilgang og går til hverdagens udfordringer med højt humør 
  • Du evner at bevare det positive og anerkendende børnesyn, selv i pressede situationer
  • Du har gode samarbejdskompetencer og ser teamsamarbejdet som en styrke, hvor du arbejder loyalt og positivt med de beslutninger, der træffes i fællesskab
  • Du er fleksibel og mødestabil

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere

Ønsker du at komme på besøg, er der åbent hus for mulige ansøgere tirsdag den 10. august eller mandag den 29. august kl. 17-18.00 på Skovstrupvej 32.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Lisbeth Wehner Rasmussen på tlf. 24 61 84 14 eller faglig leder Pernille Josiasen på tlf. 30 53 74 92.

Ansøgningsfristen er søndag den 4. september 2022.

Vi glæder os til at høre fra dig!