icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Aftenvagt til Liljen på Flemløse Plejehjem

Kunne du tænke dig at arbejde om aftenen i et aflastningsteam for demensramte? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er rigtig godt, og hvor du hele tiden udvikler dig? Vil du have et arbejde med masser af selvstændighed? Så er vi lige arbejdspladsen for dig!

Info

Vores skønne kollega flytter til Jylland, og derfor søger vi en ny dejlig kollega i vores aflastningsteam for demensramte borgere - Liljen - på Flemløse Plejehjem.

Du bliver ansat i en fast stilling i aftenvagt med 28 timer om ugen. Tiltrædelse er den 1. september 2022.

Hvem er vi?

Flemløse Plejehjem er et plejehjem for demensramte beboere med beliggenhed i naturskønne omgivelser. Vi har tilknyttet en specialenhed, Liljen, med aflastning for demensramte.

På Flemløse Plejehjem er vi inddelt i teams, der arbejder meget selvstændigt, og vi tager stort ansvar i dagligdagen for ledelse og fordeling af daglige opgaver.

Vi består af:

  • 3 skærmede afdelinger for demensramte med 27 beboere
  • 1 aflastningsafdeling med pt. 4 borgere
  • 1 enkeltmandsprojekt med fastvagt
  • 1 udkørende specielt team, der hjælper på andre plejecentre og hjemmepleje med demente med uhensigtsmæssig adfærd
  • 1 daghjem med 10 daglige hjemmeboende brugere

Vi har ca. 50 ansatte og er en bred sammensat medarbejdergruppe, både aldersmæssigt og uddannelsesmæssigt.

Vi arbejder efter EDEN Alternative-principper, som betyder, at vi har en hverdag, hvor beboernes gode hverdag, selvbestemmelse, spontanitet og ligeværd er i fokus.

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde dig et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor vi er meget fleksible, og vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne.

Arbejdsmiljøet bliver yderligere styrket af et 3 årigt vækstforløb med fokus på vores kultur og kerneopgave, som starter op i efteråret 2022.

Vi sørger for, at du får god oplæring med tilknytning af mentor, og vi lover, at du får gode kolleger, der værdsætter hinanden, og som altid er hjælpsomme.

Vi har gode muligheder for faglig udvikling og kurser, som højner vores faglighed.

Hvem er du?

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, og du har erfaring fra demensområdet
  • Du har lyst til, og ser udfordringer i, at arbejde med demensramte beboere
  • Du er rummelig og tålmodig, og kan arbejde i meget stille omgivelser
  • Du kan arbejde selvstændigt og helhedsorienteret, og du er god til at inddrage relevante samarbejdspartnere i dit arbejde
  • Du kan overskue og agere i akutte situationer.
  • Du kan se socialpædagogiske løsninger på problemstillinger
  • Du har lyst til at indgå i et nærværende og socialt fællesskab med beboere, pårørende og kolleger
  • Du kan lide at sætte dit præg på og føle ansvar for dit arbejde. Du går ikke af vejen for at hjælpe med lettere madlavning, rengøring og tøjvask, som også er en del af vores hverdag

Om jobbet

Vores ledige stilling er på 28 timer om ugen i aftenvagt. Derudover vil du have vagter ca. hver 2. weekend. Omkring halvdelen af vagterne ligger fra kl. 14-22, og resten ligger fra kl. 15-23. Her bliver dine primære arbejdsopgaver pleje og omsorg, sygepleje, vejledning og rådgivning og aktivering. Du vil også agere kontakt til beboernes netværk.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vær opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Lene Stubgaard på telefon 64 74 77 12 eller via mail lestu@assens.dk.

Der er ansøgningsfrist den 1. august 2022, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 8. august 2022.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!