icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Pædagogmedhjælper til Haarby Skoles SFO

Har du lyst til en aktiv hverdag med god energi sammen med en masse dejlige børn og kolleger? Så er arbejdet i vores SFO på Haarby Skole måske noget for dig!

Info

Da nogle af vores pædagoger i SFO'en skal have støttetimer i skoledelen i forbindelse med en særlig pædagogisk opgave, søger vi en pædagogmedhjælper til en begivenhedsbestemt ansættelse på Haarby Skole.

Stillingen er på 10 timer ugentligt med tiltrædelse d. 1. august 2022. 

Alt efter skolens behov vil der være mulighed for at supplere med vikartimer i SFO og skoledelen. 

Hvem er vi

Haarby Skole er ”byens skole” og samarbejder aktivt med byens foreninger, virksomheder og kulturliv.

Skolen er afdelingsopdelt med 1-2 spor i 0. til 9. klasse og har 350 elever og en SFO med ca. 90 børn.

Skolen ligger tæt på skov, mark og strand og er nabo til byens børnehave og Haarby Hallerne, som rummer både svømmehal, fitness og idrætshaller. Disse er forbundet med skolen via et udendørs aktivitetsområde, og vi har derfor gode muligheder for idræt og aktiviteter, hvilket vi lægger stor vægt på, idet vi har fokus på sundhed, bevægelse og miljø.

Vi har et godt lærings- og arbejdsmiljø, hvor vi vægter de nære relationer og faglig udvikling i tæt samarbejde med børn, forældre og kolleger.

Hvem er du

Vi forventer, at du:

  • Har interesse og gerne erfaring i arbjedet med og omkring børn.
  • Er fleksibel og klar på en dagligdag, der konstant forandre sig.
  • Er klar på at møde børnene lige der, hvor de er netop den dag.
  • Værdsætter og arbejder bevidst med nærværende relationer til både børn og voksne.
  • Er klar til at samarbejde med forældre omkring deres barns trivsel og udvikling.
  • Har et positivt menneskesyn og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger.
  • Er reflekterende over egen såvel som andres praksis og tør dele det.
  • Ser dig selv som medansvarlig for et godt arbejdsmiljø.
  • Har en høj social kapital og tør gå i dialog – også om det, der er svært.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, før ansættelsen kan finde sted. 

Vil du vide mere

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du er velkommen til at kontakte SFO koordintaor Alex Rasmussen på tlf. 28 30 94 18. 

Ansættelsessamtaler finder sted den 15. juni fra kl. 16 og frem.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!