icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Engageret tandplejer til spændende stilling i Assens Kommune

Har du lyst til at arbejde med børn og unge i et åbent og professionelt miljø med fokus på faglighed og kommunikation? Er du optaget af forebyggende indsatser og klar på at hjælpe med at forbedre tandsundheden for vores børn og unge? Så er du måske vores nye kollega i et spændende job med dejlige kolleger!

Info

Assens Kommunale Tandpleje søger en tandplejer til en fuldtidsstilling på fuld tid med start 1. august eller efter aftale.

Hvem er vi

Hos Assens Kommunale Tandpleje består personalegruppen pt. af overtandlæge, daglig leder, 2 tandplejere og 5 klinikassistenter. Vi har to moderne og lyse klinikker, én beliggende i Tommerup og én i Assens.

Vi er en tandpleje i udvikling, og der vil være god mulighed for at være med til at udvikle tværfaglighed og kollegialt samarbejde, idet vi sammen skaber rammerne for klinikkernes virke.

Vores driftsleder Karina er hver dag på klinikkerne, og hun samarbejder tæt med både medarbejdere, vores overtandlæge Ebbe og vores afdelingsleder omkring drift, ydelser og retning for Tandplejen.

Der er ca. 7000 børn og unge i Assens Kommune, og heraf er ca. 4500 børn og unge tilknyttet de kommunale klinikker. De øvrige børn er tilknyttet private klinikker, vi har kontrakter med.

Vi lægger stor vægt på forebyggende og tidlige indsatser i forhold til børn og unges trivsel og udvikling. Disse indsatser foregår bredt, og vi arbejder hele tiden på den fortsatte udvikling af samarbejdet mellem de øvrige områder indenfor børn og unge.

Hvem er du

  • Du er uddannet tandplejer, er fagligt opdateret og kan arbejde selvstændigt.
  • Du har lyst til at arbejde med børn og unge i et åbent og professionelt miljø, hvor faglighed og kommunikation er i højsæde.
  • Du er engageret og fleksibel.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden ansættelsen kan finde sted. Straffeattest skal du selv hente digitalt på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere om stillingen

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret overtandlæge Ebbe Kurtmann på telefon 51 14 26 67 eller daglig leder Karina Nordbo Nielsen på 21 77 42 37.

Du kan også læse mere på vores hjemmeside https://tandplejen.assens.dk.

Ansøgningsfrist er 12. juni, og samtaler vil blive afholdt torsdag d. 16. juni.

Bevis for uddannelse vedlægges ansøgning og CV.