icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Relationsstærke pædagoger til Peter Willemoesskolen og SFO

Er du engageret i børns udvikling og trivsel? Har du flair for at tilgodese elevers individuelle ressourcer og kompetencer, og er du stabil, positiv og åben? Vil du være en del af en skole med dejlige elever, dygtige kollegaer og skønne omgivelser? Så er du måske vores nye kollega!

Info

Hos Peter Willemoesskolen søger vi to pædagoger.

  • Stilling 1: Den første stilling indeholder timer i skolens SFO samt specialpædagogisk støtte til en dreng på 8. årgang.
  • Stilling 2: Den anden stilling indeholder timer i SFO og skole, hvor du bliver en del af vores "Tænketank", som er et tilbud til nogle af vores yngste elever.

Begge stillinger er på fuld tid og med tiltrædelse 1. februar 2022.

Du må meget gerne skrive i din ansøgning, hvilken stilling du søger, eller om du er interesseret i begge.

Hvem er vi

Peter Willemoesskolen er en mellemstor folkeskole i Assens by. Skolen består af en skoledel og en SFO-del og har ca. 270 elever, som er fordelt i 0.-9. klasse og en specielrækkeklasse.

Vi sætter pris på mangfoldighed og rummelighed, og vi har en del tosprogede elever. I juni måned 2021 blev vi certificeret som UNICEF rettighedsskole – den første af sin slags i Assens Kommune.

Der er et godt samarbejde med forældre og skolebestyrelsen på skolen. Vi vægter et godt pædagog- og lærersamarbejde, hvor vi tager fælles ansvar for børnene.

Vi tilbyder gode fysiske rammer såvel inde som ude, bl.a. ,ed kreative værksteder, motorikrum, idrætshal/sal, musiklokale, ”udeværksted” og multibane m.m.

Omkring skolen ligger der en masse dejlige områder med mange muligheder for aktiviteter, og der er kort afstand til by, skov og strand.

Derudover kan vi tilbyde dig:

  • En arbejdsplads som gerne vil udvikle og vægter høj faglighed
  • Dygtige, nysgerrige og engagerede kolleger
  • Dejlige elever og skønne omgivelser

Hvem er du

Vi søger pædagoger, der:

  • har erfaring med specialpædagogik og/eller autismespectrumforstyrrelse og/eller AKT-arbejde
  • kan arbejde inkluderende i forhold til børn og forældre
  • er reflekterende og analytisk i dit arbejde
  • er selvstændig og initiativrig
  • er fagligt velfunderet og værdsættende
  • har evnen til at møde, rumme og formidle forskellige kulturer
  • kan lide at have travlt og evner at finde løsninger i en til tider hektisk hverdag med mange forskelligartede opgaver

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Lykkegaard Pedersen på tlf. 20 80 23 75, SFO-leder/viceskoleleder Christina Sørensen 23 44 60 15 eller skolebestyrelsesformanden Charlotte Jorck Heide-Jørgensen på tlf. 30 24 43 61.

Vi håber, at du vil aflægge skolen et besøg, inden du sender din ansøgning. Vi åbner skolen for besøg i uge 49. Besøg aftales med SFO-leder/viceskoleleder Christina Sørensen

Du kan også læse mere om Peter Willemoesskolen på vores hjemmeside: http://www.peterwillemoesskolen.dk/.

Ansøgningsfristen er onsdag den 15. december 2021, og vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 21. december.

Vi glæder os til at høre fra dig!