icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Tilkaldevikarer til Pilebakken

Har du lyst til at prøve arbejdet med voksne personer med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser? Vil du være en del af et bosted, hvor vi samarbejder tværfagligt om at hjælpe, støtte og vejlede vores borgere i alle livets aspekter? Og kunne du tænke dig et job, hvor du selv bestemmer, hvornår du vil arbejde? Så håber vi, at du vil være vores nye tilkaldevikar!

Info

Hos Bostedet Pilebakken i Assens Kommune søger vi tilkaldevikarer, der både kan og vil være en del af dagligdagen på bostedet.

Arbejdstiden er fordelt på dag, aften, weekend og nat. Du vil blive tilbudt vagter i systemet Simple Plan. 

Hvem er vi

Pilebakken er et bosted for voksne med betydelig og varig funktionsnedsættelse. Vi har 36 lejligheder og yderligere to aflastningslejligheder.

Bostedet rummer borgere med mangeartede problemstillinger bl.a. immobile, blinde og svagtseende, Downs syndrom og demens.

Alle vores borgere er afhængige af individuel hjælp, støtte og vejledning i alle livets aspekter. Der er derfor mange forskelligartede opgaver i hverdagen, og du skal være indstillet på samskabelse omkring borgerne, og du skal have lyst til at dele erfaringer med dine kollegaer og nysgerrigt dykke ned i den faglighed, der gemmer sig i omsorgspædagogik.

Vi benytter tilkaldevikarer, når det faste personale skal have fri i forbindelse med sygdom, ferie, kursus og lignende.

Hvem er du

Du har stor lyst til at prøve dig selv af i arbejdet med voksne personer med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.

Derudover lægger vi vægt på, at du:  

  • har en positiv tilgang til arbejdet og i besiddelse af godt humør
  • er robust og fleksibel
  • er nærværende og indfølende 
  • er ansvarlig og grundig i de daglige pleje opgaver med og omkring borgerne.

Desuden er det nødvendigt, at du har kørekort.  

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. 

Der er røgfri arbejdstid i Assens Kommune.

Vil du vide mere

Har du lyst til at komme på besøg på Pilebakken eller brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte daglig leder Valdemar Skaaning på tlf. 21 81 49 85 eller teamleder Anders Sahl Hansen på tlf. 29 64 76 25.

Ansøgningsfristen er den 15. december 2021.

Vi glæder os til at høre fra dig!