icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Fysioterapeut inden for neurologien

Brænder du for at gøre en forskel for borgere med neurologiske problemstillinger? Har du lyst til at blive en del af et team med positive og engagerede kollegaer? Og vil du have et job, hvor du har stor indflydelse på, hvordan opgaverne og din arbejdstid tilrettelægges? Så er du måske vores nye kollega!

Info

Hos Træning i Assens Kommune søger vi en fysioterapeut inden for det neurologiske område.

Der er tale om en ny fast stilling på 37 timer om ugen og med tiltrædelse 1. januar 2022 eller hurtigst muligt derefter.

Hvem er vi

Vi er et team af positive og engagerede kollegaer. Vi har et godt og inspirerende arbejdsmiljø med plads til og fokus på faglig udvikling, sparring og vidensdeling.

Teamet, som ligger placeret i Aarup, arbejder primært sammen om borgere med neurologiske sygdomme og består af 7 fysioterapeuter og 6 ergoterapeuter. 

Den fysioterapeut vi søger, vil primært have opgaver i forhold til borgere med neurologiske problemstillinger, men der vil også være træningsopgaver inden for det geriatriske og ortopædkirurgiske område.

Hvem er du

Vi forventer, at du:

  • har erfaring inden for det neurologiske område
  • kan undersøge og genoptræne borgere med neurologisk sygdom
  • er vant til at arbejde målrettet sammen med borgerne med udgangspunkt i den rehabiliterende tankegang, samt at inddrage pårørende i det omfang det er relevant
  • er god til at formidle den viden du har om borgeren til både borger, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere
  • er fleksibel og god til at bevare overblikket og arbejde i en kompleks og travl hverdag
  • er indstillet på at arbejde frem til kl. 17 en til to dage om ugen
  • har kørekort til personbil

Om jobbet

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med en varieret og spændende arbejdsdag. Du vil som del af teamet have stor indflydelse på, hvordan opgaverne tilrettelægges ud fra borgerens mål. Du vil få mange samarbejdspartnere på tværs af kommunen, hvor rehabilitering er det samlende begreb.

Træningen af borgerne foregår både individuelt, på hold, i borgerens hjem og på træningscenteret.

Du vil få ansættelse som selvtilrettelæggende med stor indflydelse på din egen arbejdsdag. Da hverdagen er meget omskiftelig, blandt andet pga. Corona, forventer vi også en stor fleksibilitet fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest skal indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Træning Lykke Oddershede Jørgensen telefon 64 74 71 47, koordinator Inge Svalgaard Lorentzen telefon 64 74 66 16 eller Stefan G. Pedersen på telefon 64 74 66 04.

Vi glæder os til at høre fra dig!