icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social- og sundhedsassistent til Pilebakken

Er du uddannet social- og sundhedsassistent, og vil du være med til at gøre en forskel og højne det sundhedsfaglige tilbud til beboerne på Pilebakken? Ser du muligheder i velfærdsteknologi, og kan du arbejde tværfagligt? Så er du måske vores nye kollega!

Info

I forbindelse med Sundhedsaftalen har vi i Assens Kommune udarbejdet en Sundhedspolitik, som sætter fokus på forebyggelse, behandling og rehabilitering.

Borgerne på Bostedet Pilebakken skal have de samme sundhedsfremmende tilbud, som alle andre borgere i Assens Kommune.

Derfor søger vi en social- og sundhedsassistent, der sammen med det pædagogiske personale vil være med til at højne det sundhedsfaglige tilbud til beboerne.

Stillingen er på 32 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. oktober 2021 eller hurtigst muligt. Arbejdstiden vil fordele sig på dag, aften, weekend og helligdage.

Hvem er vi

Pilebakken er et bosted for voksne personer med betydelig og varig funktionsnedsættelse. Bostedet har 38 lejligheder, som er fordelt med 16 lejligheder i afdeling Vest og 22 lejligheder i afdeling Øst.

Vores borgerne er meget forskellige. Vi rummer bl.a. immobile, blinde og svagtseende, Downs syndrom, ældre med demens og andre aldersrelaterede sygdomme, psykiatriske problemstillinger samt senhjerneskade og nedsat funktionsevne som følge af fødsels- eller fosterskader. Derfor ønsker vi, at du som menneske er nysgerrig på mangfoldigheden.

Alle borgerne er afhængige af individuel hjælp, støtte og vejledning i alle livets aspekter.

Om jobbet

Din opgave som social- og sundhedsassistent på Pilebakken vil overordnet være at sikre formålet i Assens Kommunes Sundhedsaftale, herunder at: 

  • beboerne oplever sikkerhed, kvalitet og kontinuitet i opgavevaretagelsen
  • de sundhedsfaglige opgaver udføres efter Sundhedsloven
  • alle medarbejdere på Pilebakken via introduktion og delegering med afsæt i Sundhedsloven kan varetage de daglige opgaver, herunder medicin, forflytninger mv.

Hvem er du

Vi ønsker, at du: 

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • kan og vil indgå i det daglige pædagogiske arbejde omkring beboerne
  • sætter beboeren i centrum
  • ser pårørende som en vigtig samarbejdspartner
  • kan arbejde tværfagligt
  • er fleksibel, stabil og loyal
  • er ansvarsbevidst
  • ser mulighederne i velfærdsteknologi

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Anders Sahl Hansen på tlf. 29 74 76 25 eller leder Valdemar Skaaning på tlf. 21 81 49 85.

Ansøgningsfristen er den 15. august 2021, og vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!