icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Pædagog og pædagogmedhjælpere til Vissenbjerg Skoles SFO, Solsikken

Får legende børn i klatretårne, snobrød over bål, rollespil, mooncarræs og perler dig til at smile? Glæder du dig over at bidrage til børns udvikling, samtidigt med at du selv udvikler dig? Ser du, at ethvert møde med et barn er en mulighed for at få barnets selvværd til at gro? Ja? Så kan en af disse stillinger i Solsikken være noget for dig.

Info

Hos Vissenbjerg Skoles SFO, Solsikken, er vi på udkig efter nye kollegaer snarest muligt og senest pr. 1. september 2021.

Vi søger:

  • Stilling 1: 32 timers skolepædagogstilling, arbejdstiden vil variere mellem kl 6.00-17.00
  • Stilling 2: 20 timers SFO-pædagogstilling, arbejdstiden vi være mellem kl 12.00-17.00
  • Stilling 3: 20 timers SFO-pædagogmedhjælperstilling, arbejdstiden vi være mellem kl 12.00-17.00
  • Stilling 4: 10 timers SFO-pædagog eller pædagogmedhjælper til morgenåbner fra kl. 6.00-8.00.

Hvem er vi

I det fynske højland, midt i den smukkeste natur og i et engageret lokalsamfund, ligger Vissenbjerg Skole, som er en almenskole med 2-3 spor, en specialklasserække, en LKT-klasse og en dejlig SFO. Vissenbjerg SFO, Solsikken, deler lokaler med Vissenbjerg Skole. På skolen har vi ca. 600 elever, hvoraf de ca. 170 børn går i SFO.

Os ansatte er en broget flok i alle aldre og med forskellige fagligheder, og selv om vi er ambitiøse og stiller høje krav til os selv og andre, er stemningen uhøjtidelig, humoristisk og let.

Vi tror på, at vi først er gode, når alle er gode, og vi bygger vores SFO på et fundament af fællesskab og skaberkraft i den anerkendende tilgang.

Vi er organiseret i afdeling 1 (SFO, 0. - 4. klasse), og afdeling 2 (5. - 9. klasse).

Vi tilbyder dig

Hos os bliver du en del af en spændende og moderne arbejdsplads, der er i konstant udvikling. Her er højt til loftet og plads til gode ideer, som kan være med til at gøre en forskel for børnene.

Vi vil fremhæve Vissenbjerg skoles SFO, som en god arbejdsplads præget af kreativitet, humor, et højt fagligt niveau og hjælpsomme kollegaer.

I SFO’en arbejder vi hele tiden på at udfordre og udvikle børnene igennem tilrettelagte varierende aktiviteter med fokus på legen, udeaktiviteter, bevægelse og kreative værksteder. Vi står på tærer for hele tiden at blive og gøre det bedre.

Hvem er du

Du er uddannet pædagog, PAU eller lignende.

Vi ser gerne, at du er optaget af musik, ”sundhed og bevægelse” og ”udeliv”, og har eventuelt et af disse områder som valgfag. Du har et stort hjerte for eleverne, er en bevidst og tydelig rollemodel med naturlig autoritet og er skarp på relationsarbejde – både som klassepædagog ind i skoledelen samt i SFO’en om eftermiddagen.

Samtidig kan du arbejde struktureret og målrettet med pædagogiske læreplaner. Du er god til at fremme og understøtte personlig udvikling samt socialisering mellem eleverne, og du er det naturlige bindeled mellem skole, fritid og familie. Du har IT-kendskab og kan indgå professionelt skriftligt og mundtligt i samarbejdet med både personale og forældre.

Vi forventer, at du bidrager positivt til det gode arbejdsmiljø og har fokus på at være medskaber af det gode børneliv med plads til alle.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingerne er fra 1. september eller så hurtig som muligt. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal indhente børne- og straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Irene Mortensen på tlf. 20 69 18 00, hvis du har spørgsmål.

Kan du se dig selv i ovenstående, håber vi, at du sender os en ansøgning. Du bedes i din ansøgning angive, hvilken stilling du er interesseret i.

Vi skal have din ansøgning, dit CV og relevante bilag (eksamensbevis, udtalelser m.m.) elektronisk senest den 8. august 2021. Samtaler afholder vi den 11. august 2021 fra kl. 10.00.

Vi glæder os til at høre fra dig!