icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Pædagog til Fuglekilden Naturbørnehave og Vuggestue

Brænder du for at arbejde med børn og se dem lære og udvikle sig? Er du nærværende, indfølende og god til at samarbejde? Har du lyst til at arbejde et sted, hvor anerkendelse og respekt vægtes højt? Så er det måske lige dig, vi søger!

Info

Hos Fuglekilden Naturbørnehave og Vuggestue søger vi en pædagog til en stilling på 33 timer om ugen og med tiltrædelse 1. august 2021.

Hvem er vi

Fuglekilden Naturbørnehave og Vuggestue er en del af landsbyordningen i Verninge. Vi nyder godt af et tæt samarbejde mellem afdelingerne, som gør overgangsarbejdet let og naturligt.

Til Fuglekilden hører der gennemsnitligt 35 børnehavebørn, 12 vuggestuebørn og 8-9 medarbejdere.

Vi har et dejligt hus og et endnu bedre legeområde. Vuggestuen har deres egen afskærmede legeplads og har også adgang til børnehavens store legeplads/naturlegeplads.

Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Fuglekildens pædagogiske lærerplaner. Vi følger en årsplan, som indeholder forskellige aktivitetstemaer/læringstemaer og arbejder bevidst med børnenes læring, trivsel, dannelse og udvikling.

Vi forholder os deltagende og understøttende i forhold til de processer børnene sætter i gang for sig selv og med hinanden. Vi følger barnets spor.

Vi fokuserer på relationer mellem børn og voksne fordi vi mener, det er betydningsfuldt i forhold til barnets trivsel, udvikling, læring og deltagelse i fællesskabet.

Vi har en god og meget deltagende og engageret forældregruppe. Der er altid stor tilslutning til det, der foregår i Fuglekilden. Både forældresamarbejdet og personalesamarbejdet bygger på anerkendelse og gensidig respekt.

Hvem er du

Vi forventer, at du brænder for arbejdet med børn og er i stand til at tage udgangspunkt i deres behov og har lyst til at bidrage med din faglighed i forhold til den pædagogiske udvikling af børnehaven og vuggestuen.

Vi lægger vægt på, at du er nærværende og indfølende i samværet med børnene, og at du kan samarbejde med forældre og kolleger på en ligeværdig og inspirerende måde.

Løn og Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted. Straffeattesten skal du selv indhente ved ansættelse. Det kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk

Vil du vide mere

Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte leder Grethe Milling på tlf. 64 74 66 60.

Du kan også læse mere om Assens Kommune på www.assens.dk

Ansøgningsfristen er den 21. juni 2021, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 26.

Vi glæder os til at høre fra dig!