icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Sommerferieafløsere til Rengøringsteamet i Assens

Trives du med at gøre rent, og har du måske erfaring med rengøring? Er du smilende, fleksibel og imødekommende? Og kan du arbejde selvstændigt og bevare overblikket? Så er du måske en af vores kommende kollegaer.

Info

Hos Rengøringsteamet i Assens søger vi sommerferieafløsere til både fuldtids- og deltidsstillinger.

Hvem er vi

Rengøringsteamet er placeret på Entreprenørgården i Aarup. Vi varetager primært den daglige rengøring på skoler, børnehaver, plejehjem og andre institutioner i Assens Kommune.

I Rengøringsteamet er vi 65 ansatte, som er fordelt på 125 arbejdspladser rundt om i kommunen. Vi leverer både rengøring internt og til borgerne. Den daglige ledelse varetages af to områdeledere.

I Assens Kommune arbejder vi værdibaseret med borgerne og virksomheder i centrum. Vi er en dynamisk arbejdsplads med fokus på tværgående og helhedsorienteret samarbejde omkring vores kerneydelser og opgaveløsning.

Om jobbet

Der er tale om både fuldtids- og deltidsstillinger.

Du skal afløse vores faste medarbejdere, når de holder sommerferie i perioden fra uge 27 - 31 og varetage rengørings- og serviceopgaver på en eller flere af vores institutioner.

Arbejdstiden er fra kl. 06:00, dog enkelte steder fra kl. 05:00 (mandag-fredag).

Det er en fordel, hvis du har bil og erfaring med rengøring, men det er ikke et krav.

Hvem er du

Vi forventer, at du:

  • kan tale, læse og forstå dansk
  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt
  • er engageret, positiv og god til at samarbejde
  • bidrager til den gode dialog og det gode samarbejde.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted. Straffeattesten skal du ved ansættelse selv indhente. Dette kan du gør digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vi gør opmærksom på, at der er røgfri arbejdstid i Assens Kommune.

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte områdeleder Joy Helene Cardell Jacobsen på tlf. 64 74 67 99 eller områdeleder Mariann Lindemose på tlf. 64 74 67 95.

Vi glæder os til at høre fra dig!