icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social- og sundhedsassistent/sygeplejerske til Center for Rehabilitering og Akutpleje

Er du social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, og har du brug for variation og udfordringer for at trives i dit arbejdsliv? Ser du borgernes ressourcer, og kan du sætte dem i spil i det rehabiliterende arbejde? Og har du lyst til at arbejde med positive og engagerede kollegaer i et godt, inspirerende og tværfagligt arbejdsmiljø? Så er vi måske din nye arbejdsplads!

Info

Hos Center for Rehabilitering og Akutpleje søger vi en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til primært aftenvagter samt vagt hver anden weekend.

Stillingen er på ca. 28 timer ugentligt med mulighed for ekstra vagter.   

Hvem er vi

Vi er et velfungerende hus og en skøn medarbejdergruppe bestående af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter/ergoterapeuter, husassistenter m.fl., som har brug for netop dine faglige kompetencer, idéer og energi.

Center for Rehabilitering og Akutpleje er et døgntilbud til borgere, der af forskellige årsager har brug for et midlertidigt ophold. Vi har 22 pladser, hvor borgeren – ofte i perioden mellem sygehus og hjem, kan få et genoptrænings- og rehabiliteringsophold. Ligeledes kan der være brug for et ophold hos os i ”den sidste fase af livet”

Alt vores arbejde udføres med henblik på at rehabilitere sammen med borgeren. Og en stor del af arbejdet handler om at motivere og understøtte det borgeren allerede er i stand til og/eller afdække mål og handleplan for opgaven.

Vi er faste kontaktpersoner på stuerne og støtter op om borgerens behandlingsforløb i samarbejde med de eventuelle pårørende. Vi har hver dag en vigtig rolle i at træne borgeren i samarbejde med fysioterapeuten/ergoterapeuten.

Vi arbejder tæt sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere for at skabe det bedst sammenhængende forløb.

Der er ingen tvivl om, at vi ofte har travlt, men vi hjælper hinanden og alle bidrager med at finde løsninger, stor faglighed, høj arbejdsglæde og kvalitet i arbejdsopgaverne.

Hvem er du

Som vores nye kollega har du en faglig styrke og deler gerne ud af den.

Du arbejder rehabiliterende som en naturlig tilgang i dit arbejde.

Du bliver begejstret ved at finde løsninger, der er til gavn for borgeren – sommetider små forandringer, andre gange ændringer for livet.

Arbejdet hos os er meget varierende, og du skal derfor have en bred sygdomsindsigt og være parat til at lære nyt i samarbejde med vores tværfaglige team.

Desuden skal du være god til at arbejde tværfagligt, både fordi du ved, hvad du kan og må, og fordi du har lyst til at få input og viden fra dine kollegaer og samarbejdspartnere.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Jeanett Fondt på tlf. 24 90 44 71.

Ansøgningsfristen er den 22. juni 2021, og vi forventer at holde samtaler den 28. juni.

Vi glæder os til at høre fra dig!