icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Sygeplejerske til Sygeplejen i Assens Kommune

Har du lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem den akutte, komplekse og rehabiliterende sygepleje i borgers eget hjem? Drømmer du om en stilling, hvor du primært skal arbejde i dagvagt, og hvor du kun har vagt hver fjerde weekend? Vil du være en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi har humor, omsorg og respekt for hinanden? Så er det dig måske lige dig, vi søger!

Info

Hos Sygeplejen i Assens Kommune søger vi en sygeplejerske til en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. juni 2021. 

Stillingen er primært i dagvagt og med vagt hver fjerde weekend. 

Om jobbet

Hvorfor skal du være sygeplejerske i Assens Kommune?

Det skal du, fordi:

  • Du bliver sygeplejerske i en gruppe, hvor der arbejdes med udvikling, trivsel og kvalitet
  • Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du kan forvente at samarbejde med kompetente og engagerede kolleger med et godt humør
  • Du kan forvente en hverdag, som både er afvekslende og spændende
  • Du vil være medinddraget i den rivende udviklingen, som den kommunale sygepleje gennemgå i disse år

Hvem er vi

I Sygeplejen og Akutteamet er vi omkring 43 sygeplejersker.

Vi er organiseret som en enhed, men som i øjeblikket er fordelt på to matrikler i henholdsvis Aarup og Assens.

I Sygeplejen og Akutteamet varetager vi meget komplekse opgaver i borgerens eget hjem og på vores fem sygeplejeklinikker. Vi har et rigtig godt tværprofessionelt samarbejde med kollegaer i hele organisationen.

Hvad kendetegner os?

  • Vi er en dedikeret flok sygeplejersker med en bred viden og stor erfaring
  • Vi har et højt fagligt niveau og værdsætter kollegial sparring og refleksion
  • Vi investerer i det gode arbejdsmiljø og har et godt fællesskab med humor, omsorg og respekt for hinanden

Hos os kan du forvente:

  • Et godt introduktionsprogram ud fra en vurdering af, hvad dit behov er for at føle dig tryg i opgaven, samt introduktion til vores dokumentationssystem
  • Selv at planlægge den sygeplejefaglige indsats hos de borgere, som du skal besøge, herunder at skabe overblik over dagens sygeplejefaglige opgaver
  • At varetage sygepleje af borgere med en kompleks og ustabil sundhedstilstand, hvor du ofte skal vurdere nye og akutte tilstande

Hvem er du

Vi forestiller os, at du er sygeplejerske med interesse inden for enten rehabilitering, palliation eller det geriatriske speciale.

Derudover forventer vi, at:

  • Du er fagligt velfunderet, engageret og ambitiøs
  • Du besidder ro og overblik
  • Du trives i et tværfagligt og til tider hektisk arbejdsmiljø
  • Din kommunikation er anerkedende, og du finder værdi i at lytte
  • Du forholder dig reflekterende til sygeplejen

Vi vil desuden foretrække, hvis du har en klinisk vejlederuddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår  

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.  

Vi gør opmærksom på, at du forud for kontraktdannelse selv skal indhentet straffeattest, og at ansættelsen er betinget af, at denne er tilfredsstillende. Du kan hente din straffeattest på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Yderligere oplysninger  

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af sygeplejen Kirsten M. Nielsen på telefon 23 81 44 99.

Ansøgningsfrist den 25. april 2021 kl 23.59, og vi forventer at holde samtaler den 27. april.

Vi ser frem til at høre fra dig!