icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Stærkt hjemmeplejeteam står klar til at tage imod DIG som ny kollega!

Har du lyst til at være en del af en hjemmepleje med fokus på borgerens livskvalitet og medarbejdernes trivsel? Er du nysgerrig, positiv og fuld af god energi? Og vil du have et meningsfuldt og selvstændigt job, hvor du hver dag gør en forskel og møder udfordrende og spændende opgaver? Så bliv en del af vores fantastiske team i Vissenbjerg Hjemmepleje.

Info

Hos Vissenbjerg Hjemmepleje har vi allerede fået ansat en række gode og dygtige kolleger i forbindelse med en ny organisering, men vi er fortsat på udkig efter flere – både faglærte og ufaglærte. 

Vi søger snarest muligt: 

  • en kollega til et vikariat i dagvagt med 32 timer ugentligt og arbejde hver anden weekend
  • en kollega til et vikariat i aftenvagt med 28 timer ugentligt og med arbejde hver anden weekend
  • personale til sommerferieafløsning.

Hvem er vi

Vi er i forvejen et fantastisk team på 17 social- og sundhedsassistenter og 18 social- og sundhedshjælpere, som arbejder med borgere i eget hjem ud fra den rehabiliterende tankegang.

I vores team er der rig mulighed for sparring og udvikling både i forhold til SSA-møder samt triage tre gange ugentligt med deltagelse af bl.a. Sygeplejen.

Hos os vil du møde mange spændende og udfordrende opgaver, og du vil samtidig blive en del af en flok medarbejdere, som har et fantastisk sammenhold, og som er glade for at gå på arbejde hver dag.  

Hvem er du

Som vores nye kollega kan du både være faglært og ufaglært inden for faget. Det vigtigste er, at du sætter borgeren i centrum, og at du er loyal over for arbejdspladsens værdigrundlag.

Vi lægger også vægt på, at du:

  • har høj faglighed eller søger den
  • har godt kendskab til IT
  • kan holde mange bolde i luften samtidig
  • har et positivt syn på livet og et godt humør
  • kan se udfordringer fremfor begrænsninger i det daglige arbejde
  • er stabil og loyal
  • har mod på en udfordrende og spændende hverdag.

Løn og ansættelsesforhold        

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan gøres digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.   

Vil du vide mere     

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Gitte Andersen på telefon 64 74 75 55.

Ansøgningsfristen er den 11. april 2021. Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at send os din ansøgning.

Uddannelsesbevis bedes medbringes til samtalen. 

Vi glæder os til at høre fra dig!