icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social- og sundhedsassistent/-hjælper til aftenvagt på Ældrecenter Æblehaven

Vil du gøre en forskel for vores beboere, som har brug for dig og din faglighed, omsorg og støtte? Lægger du vægt på, at vores beboere skal have mulighed for at leve som i eget hjem, og kan du forene dette hjem med professionel pleje på en naturlig måde? Og har du lyst til at blive en del af et fællesskab med dygtige og erfarne kollegaer, hvor vi har fokus på både at dyrke og styrke det faglige og sociale? Så er du måske vores nye kollega!

Info

Ældrecenter Æblehaven i Haarby søger social- og sundhedsassistent/-hjælper til en fast stilling i aftenvagt på 28 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. marts 2021 eller efter aftale, gerne tidligere.

Hvem er vi

Æblehaven er et registreret Eden plejehjem. Det betyder, at vores fokus er på en hverdag på beboernes præmisser, og at vi arbejder i deres hjem. Vi tager udgangspunkt i beboernes ønsker for en god hverdag, hvor der er plads til forskelligheder og forskellige ønsker, rytmer og individuelle behov, ligesom vi fokuserer på, at livet skal være værd at leve hele livet.

Desuden lægger vi vægt på muligheden for pludselige indskydelser i hverdagen, og vi har fokus på at eliminere følelsen af ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed gennem spontanitet, inddragelse og nære relationer. Vi arbejder fortløbende med fokus på at skabe mening i hverdagslivet for den enkelte beboer.

På Æblehaven har vi lige nu en hund, en kat og fugle i udendørs voliere til stor glæde for vores beboere.

Vi har 36 beboere og fire huse, hvoraf det ene hus har tre aflastningsstuer. Hvert hus har 9 beboere og sit eget særkende, og vi fungerer som små familier i de enkelte huse. Vi lægger vægt på, at hvert hus som udgangspunkt har sit eget personale, som er en naturlig del af familien i huset sammen med beboerne.

Hvem er du

Vi forventer, at du:

  • aktivt er med til at fremme den fælles familiefølelse i huset, samtidig med at du altid har den faglige rygsæk parat, når der er brug for det
  • bruger beboernes ønsker som dit udgangspunkt i hverdagen, og inddrager beboerne naturligt i beslutninger, som vedrører dem
  • er god til at støtte beboerne i at gøre de ting, som de kan og ønsker, og at du er god til at få hverdagen til at fungere på beboernes præmisser i den sammenbragte familie
  • er fleksibel, stabil, tålmodig og rolig, så beboerne oplever genkendelighed og tryghed i hverdagen
  • rummer de pludselige udfordringer hverdagen giver på en positiv og konstruktiv måde
  • altid har fokus på at bruge beboernes ressourcer og ser beboernes familier som vigtige samarbejdspartnere i hverdagen
  • indgår i et anerkendende arbejdsfællesskab med dine kollegaer - både i eget hus og på tværs af husene
  • har fokus på, at alle hjælper hinanden for at få det bedste ud af hverdagen, og at du er den, der er med til at klare pressede situationer
  • har flair for teknologi
  • kan dokumentere i omsorgssystemer som en naturlig del af det daglige arbejde, og at du har let ved at lære nye systemer.

Om jobbet

Du er én ud af fem aftenvagter, og du skal fungere selvstændigt i et af husene og skabe et godt og hjemligt miljø om aftenen sammen med beboerne. Der er en fast medarbejder i hvert af de fire huse, foruden en springer, som arbejder på tværs af de fire huse med faste og akutte opgaver. Springeren kan tilkaldes til de fire huse ved behov for hjælp.

Herudover vil du:

  • få dygtige og erfarne kollegaer, både assistenter og hjælpere, som alle vil glæde sig til at skulle arbejde sammen med dig
  • få stor mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer, og du vil komme på en tredages uddannelse i Eden-filosofien
  • få undervisning i vores omsorgssystem Nexus/FSIII og FMK, som du skal kunne håndtere professionelt og fortløbende i det daglige arbejde
  • have mulighed for faglig sparring med vores egen sygeplejerske
  • blive en del af et fællesskab, hvor vi arbejder naturligt med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, som du skal se dig selv som en aktiv del af og kunne byde konstruktivt ind på
  • være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi også har fokus på sociale arrangementer uden for arbejdspladsen.

Vi arbejder med udgangspunkt i de personalepolitiske værdier i Assens Kommune, som derfor naturligt præger vores hverdag.

Derudover gør vi opmærksom på, at Assens Kommune har røgfri arbejdstid.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål, eller har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Birthe Badstue på tlf. 64 74 76 94.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du har lyst til at være vores nye kollega!