icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social- og sundhedsassistentelever – marts 2021

Leder du efter en uddannelse med gode fremtidsmuligheder? Vil du arbejde med mennesker i mange forskellige livssituationer? Har du mod på udfordringer inden for social- og sundhedsområdet? Og er du nysgerrig på læring og personlig udvikling? Så tag social- og sundhedsassistentuddannelsen i Assens Kommune.

Info

Hos Assens Kommune søger vi social- og sundhedsassistentelever til optaget i foråret 2021, som har mod på en meningsfuld uddannelse og har hjerte og vilje til at gøre en forskel for andre mennesker. 

Vi tilbyder dig

Hos Assens Kommune kan vi tilbyde dig en social- og sundhedsassistentuddannelse med:

  • Praktikgaranti i hele forløbet
  • Løn under hele uddannelsen – både i skole og praktik
  • Mulighed for udlandspraktik m.m.
  • Engagerede praktikvejledere og udviklende læringsmiljøer
  • Samtaler og opfølgning på dit uddannelsesforløb
  • Samarbejde mellem skole og Assens Kommune
  • Gode jobmuligheder efter endt uddannelse.

Om social- og sundhedsassistentuddannelsen

Uddannelsen varer op til 2 år, 9 måneder og 3 uger og veksler mellem skole og praktik. Uddannelsesforløbet afkortes, hvis du er over 25 år og/eller har gennemført en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse.

En social- og sundhedsassistent er en autoriseret sundhedsperson og en vigtig nøgleperson i det danske sundhedsvæsen.

Som social- og sundhedsassistentelev uddannes du til selvstændigt at løse praktiske og sundhedsfaglige opgaver hos mennesker med behov for helhedspleje og omsorg. Du lærer at strukturere, tilrettelægge og udføre rehabiliterende tiltag, der kan fremme sundhed og trivsel for borger/patient i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Desuden arbejder du med assistentens rolle i kvalitetsudvikling på arbejdspladsen.

Du er garanteret en praktikplads under hele dit uddannelsesforløb, og vil i løbet af din uddannelse komme i praktik i ældreplejen, i psykiatrien og på sygehuset. Dermed får du en bred uddannelse, så du efterfølgende står med gode kort på hånden.

På hvert praktiksted får du en vejleder, som følger dig og er ansvarlig for din praktik. Vejlederen støtter dig, følger op og evaluerer på dine oplevelser og de mål, som du skal opfylde under praktikforløbet.

Efter endt uddannelse kan du arbejde inden for hjemmepleje/plejecentre, på handicapområdet, på sygehuse og det psykiatriske område. Du kan også læse videre på de mellemlange videregående uddannelser inden for de sundhedsfaglige områder, fx som sygeplejerske eller fysioterapeut. 

Om dig

  • Du er uddannelsesparat og motiveret for at være elev.
  • Du er fagligt nysgerrig og reflekterende.
  • Du er robust og har lyst til at indgå i relationer med syge og sårbare mennesker.
  • Du har gode samarbejdsevner og kan indgå i professionelle relationer.
  • Du har overblik, situationsfornemmelse og handlekraft.
  • Du har forståelse for de pligter, der følger med en elevansættelse, eksempelvis stabilt fremmøde.

VIGTIGT:
Læs denne vejledning, inden du udfylder ansøgningen, så du får det hele med.  

Adgangskrav

Adgangskrav til uddannelsen er Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsassistentuddannelsen.

Har du gennemført social- og sundhedshjælperuddannelsen, eller har du en anden faglig baggrund, skal du have udarbejdet en realkompetencevurdering på en SOSU-skole.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Du skal påregne skiftende arbejdstider og hjemmeforberedelse i både skole og praktik.

Praktikpladserne er fordelt over hele Assens Kommune. Du skal kunne transportere dig og være på praktikstedet til arbejdstids begyndelse og afslutning, og du skal kunne færdes på cykel.

Du vil blive bedt om at aflevere en straffeattest forud for ansættelse.

Voksenelevløn:

Er du over 25 år og opfylder kriterierne, kan du søge om voksenelevløn. Ansøgningsskemaet skal vedlægges ansøgningen.

Voksenlærlingeløn:

Hvis du er over 25 år, beder vi Jobcentret i din hjemkommune om at undersøge, hvorvidt du er berettiget til voksenlærlingeløn. Når du søger elevpladsen, giver du os samtykke til dette.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesafdelingen i Assens Kommune på www.assens.dk/uddannelsesafdelingen.

Du kan læse mere om uddannelsen på www.assens.dk/elev og på https://sosufyn.dk/uddannelser-2/social-og-sundhedsassistent/.

Ansættelsesprocessen

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning, så søg gerne allerede nu og senest den 2. november 2020.

Alle dine oplysninger i ansøgningen afgiver du på tro og love mht. indhold og rigtighed.

Dit materiale behandles af et ansættelsesudvalg, der består af repræsentanter fra vores hjemmepleje, vores plejecentre samt uddannelseskoordinatoren. Ansættelsesudvalget læser ansøgninger, vælger kandidater til samtale, afholder samtaler og træffer beslutning om ansættelse.

Når du søger, giver du os samtykke til at dele informationerne med Social- og Sundhedsskolen Fyn.

Ansættelsessamtaler

Vi afholder løbende samtaler med de udvalgte kandidater. De vil blive indkaldt til samtale via mail, så vær opmærksom på, at mailen kan havne i ”uønsket post”. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan kun søge stillingen som elev ved at klikke på ansøgningslinket eller ved at gå ind på www.assens.dk/job og søge via stillingsopslaget.