icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Administrativ medarbejder til sekretariatet i Børn og Unge

Vil du have et meningsfyldt og afvekslende arbejdsliv, hvor din indsats gør en forskel i driften af to dynamiske afdelinger? Er du fagligt dygtig og ambitiøs? Vil du være med til at videreudvikle sekretariatet som en vigtig understøttende funktion for både socialrådgiverne og familieindsatspersonerne? Så er det måske lige dig, vi mangler!

Info

Vi søger snarest muligt eller pr. 1. november 2020 en administrativ medarbejder på fuldtid til sekretariatet for Børn og Unge. Det er en stilling, hvor du i høj grad har mulighed for at komme med nye ideer og være med til at udvikle arbejdsgangene, men du skal også have lyst til den daglige drift i et sekretariat.

Hvem er vi

I Børn og Unge er vi i gang med en spændende omstilling, hvor der ikke vil være en organisatorisk adskillelse af myndighed og udfører. Der skal arbejdes tæt sammen i små teams med både rådgivere og familieindsatspersoner. Vi arbejder med vores opgave og ikke min opgave og ud fra et perspektiv, hvor ingen fagligheder er vigtigere end andre.

Sekretariatet har en vigtig understøttende funktion med tværgående styringsopgaver for de to afdelinger, Børn og Familie samt Ungeenheden, som tilsammen udgør Børn og Unge.

Sekretariatet varetager mange forskellige opgaver, herunder betaling af regninger, administrative opgaver på handicapområdet, refusionssager, mødeindkaldelser, telefonbetjening, anden betjening af familierne samt Børn og Ungeudvalget, opgaver på familieplejeområdet, koordinering af IT og fagsystemer mv.

Om jobbet

Sekretariatet er en dynamisk arbejdsplads, hvor to dage sjældent er ens, og hvor samarbejde er et vigtigt omdrejningspunkt. 

Dine opgaver vil være:

  • administrativ betjening af Børn og Ungeudvalget
  • mødeindkaldelser, kalenderstyring, dagsordner fx til indsats- overdragelse- og visitationsmøder
  • telefonbetjening
  • bistand ved betaling af regninger, refusioner, modtagelse af underretninger og administrativ sagsbehandling i handicapsagerne, merudgifter i plejefamiliesagerne
  • hjælpe med indberetninger i DUBU Økonomi, som vi implementerer i efteråret 2020
  • indberette og koordinerer personalesager i samarbejde med lederne, HR og Løn
  • diverse ad hoc opgaver.

Sekretariatet er placeret på Assens Rådhus, men da opgaverne løses for både Børn og Familie samt Ungeenheden, vil det være en fordel, at du kan være fysisk til stede i Ungeenheden i Glamsbjerg efter aftale.

Hvem er du

Vi forventer, at du: 

  • er kontoruddannet, administrationsbachelor eller har anden tilsvarende uddannelse, der matcher ovenstående opgaver
  • har flair for hurtigt at sætte dig ind i nye IT-systemer
  • har lyst til at arbejde med tal
  • er systematisk og kan holde overblik, samtidig med at du kan dykke ned i detaljen
  • er god til at arbejde med og overholde deadlines 
  • kender, eller kan hurtigt sætte dig ind i, fagsystemet DUBU og KMD Voksen
  • har lyst til at lære lovgivningen på det specialiserede børneområdet at kende
  • er god til at tale med alle og kan samarbejde med forskellige faggrupper
  • er tålmodig, men også insisterende på at få de informationer, du har brug for
  • er serviceminded, engageret og resultatorienteret
  • har en positiv tilgang til løsning af opgaver/problemstillinger og bidrager til sammenhold i organisationen.

Vi tilbyder

Hos os får du: 

  • et meningsfyldt og afvekslende arbejdsliv, hvor din indsats har stor betydning som understøttende funktion
  • stor mulighed for at være med til at udvikle de tværgående understøttende sekretariatsindsatser i vores nye organisering
  • faglig sparring med andre ansatte i sekretariatet, i den øvrige afdeling og med ledelsen i en god omgangstone
  • mulighed for at strukturere egen hverdag efter aftale med afdelingslederen og dine nærmeste kollegaer
  • en arbejdsplads, hvor en af de bærende værdier er ordentlighed.

Løn og ansættelsesvilkår 

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse vil blive indhentet børne- og straffeattest. Straffeattesten skal du ved ansættelse selv indhente, hvilket du kan gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Den 1. august 2020 har vi indført røgfri arbejdstid i Assens Kommune

Vil du vide mere

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Brade Kreipke på tlf. 64 74 64 04.

Ansøgningsfristen er den 22. september 2020, og vi forventer af afholde samtaler den 28. september 2020.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!