icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social- og sundhedshjælper/-assistent til Flemløse Plejehjem

Har du lyst til og måske erfaring med at arbejde med demensramte? Er du dygtig til at sætte fokus på det gode hverdagsliv, og kan du se værdier i at have beboeren i centrum? Og vil du være en del af en arbejdsplads med en god atmosfære, hvor vi dyrker og værner om det gode arbejdsmiljø? Så er du godt på vej til at blive vores nye kollega!

Info

Hos Flemløse Plejehjem søger vi pr. 1. december 2020 en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper. Stillingen er på 32 timer ugentligt i fortrinsvis dagvagt og med vagt hver 3. weekend.

Hvem er vi

Flemløse Plejehjem er et plejehjem for demensramte, som er opdelt i tre teams; Oasen, Solsikken og Nordlyset, med i alt 27 lejligheder samt et aflastningsafsnit, Liljen, med fem lejligheder. Vores nye kollega bliver en del af Solsikken, som er en skærmet enhed for demensramte med 8 leve-/boenheder.

Vi arbejder efter Eden Alternatives principper, hvilket betyder, at vi har en hverdag, hvor beboernes selvbestemmelse, spontanitet og ligeværd er i fokus. Alle arbejder meget selvstændigt og tager stort ansvar i dagligdagen for ledelse og fordeling af de daglige opgaver.

Vores arbejdsmiljø er godt, og vi er meget fleksible og hjælper hinanden på tværs af afdelingerne.

Hvem er du

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.
  • Du har lyst til at indgå i et nærværende, socialt fællesskab med beboere, pårørende og kollegaer.
  • Du må meget gerne have erfaring med demensramte.
  • Du kan se pædagogiske løsninger på problemstillinger i hverdagen.

Om jobbet

Stillingen er på 32 timer ugentligt og er fortrinsvis i dagvagt med vagt hver 3. weekend.

Jobbet indebærer:

  • pleje og omsorg
  • vejledning og rådgivning af beboere og deres familie
  • kontakt til beboernes netværk
  • arbejde med helhedspleje hos den enkelte beboer og et tæt samarbejde på tværs af faggrænser.

Vi tilbyder en god introduktion og et trygt arbejdsmiljø i et team med en rigtig god atmosfære.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Den 1. august 2020 har vi indført røgfri arbejdstid i Assens Kommune.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte leder Lene Stubgaard på tlf. 64 74 77 12, hvis du ønsker yderligere information om jobbet. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. oktober 2020.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!