icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Pædagoger til Lindebjerg

Kan du bringe din faglighed i spil og arbejde ud fra en rehabiliterende tankegang? Er du forandringsparat og samarbejdsorienteret? Og vil du være en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor nøgleordene er respekt, åbenhed, arbejdsglæde og ordentlighed? Så er du måske vores nye kollega!

Info

På Lindebjerg søger vi fem pædagoger med tiltrædelse pr. 1. november 2020 eller snarest muligt. Stillingerne kan variere fra 30 til 37 timer ugentligt, og der arbejdes skiftende i morgen- og aftenvagter i tidsrummet kl. 7.00 til kl. 23.00, ligesom der arbejdes hver anden weekend.

Hvem er vi   

Lindebjerg er et bo- og aktivitetstilbud for voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, der er beliggende i stationsbyen Aarup i Assens Kommune. Lindebjerg rummer 64 lejligheder, som er fordelt på fire personaleteams, hvor du vil blive tilknyttet et enkelt team.

Borgerne er i alderen 20 til 72 år og har betydelig og varig funktionsnedsættelse af forskellig karakter, herunder Downs syndrom, psykiatriske diagnoser, autismespektrum forstyrrelser, nonverbal kommunikation, immobilitet m.m. Fælles for alle er, at de har brug for individuel kompenserende støtte og vejledning i alle livets aspekter. Der er stor spredning i borgernes funktionsniveau, og en del har udfordringer i form af lav impulsstyring og manglende sociale kompetencer. Alle har i høj grad brug for pædagogisk støtte og vejledning for at få hverdagen til at fungere og indgå i sociale fælleskaber.

Der er særligt fokus på tværprofessionelt samarbejde og rehabiliterende tilgange. Du vil blive medansvarlig for at etablere, vurdere og evaluere socialfaglige tiltag og aktiviteter, der understøtter borgeren.

Lindebjerg er i en udviklingsproces, hvilket bl.a. betyder, at alle medarbejdere deltager i supervision og temadage med henblik på fundamentering og metodeudvikling.

Vi arbejder efter Assens Kommunes personalepolitiske værdier, som indebærer, at vi bestræber os på at være ordentlige, åbne, engagerede, ambitiøse og tillidsfulde. Derudover har vi fokus på udvikling, respekt og arbejdsglæde samt en positiv og fleksibel tilgang til arbejdet.   

Alt skriftlig dokumentation er it-baseret.

Hvem er du 

Vi ønsker, at du: 

  • er uddannet pædagog og er bevidst om din faglighed og kan bringe den i spil  
  • kan og vil arbejde systematisk og ud fra en rehabiliterende tilgang 
  • kan indgå i et pædagogisk udviklingsprojekt, der former nye spændende retninger 
  • kan tåle forandringer og være medskaber af nye fælles virkeligheder 
  • kan arbejde i det tværprofessionelle samarbejde 
  • kan bevare overblikket i en travl hverdag 
  • er robust og kan arbejde selvstændigt 
  • kan formulere din faglighed og indsats – både mundligt og skriftligt  
  • kan og vil arbejde med personlig omsorg og pleje ud fra den enkelte borgers støttebehov 
  • kan arbejde med borgere, som kan have en udfordrende adfærd 
  • er i stand til at arbejde i en konstant foranderlig dagligdag 
  • arbejder ud fra, at det er borgerens ønsker og behov, der i høj grad definerer din indsats 
  • tør undres og italesætte din undren, så det skaber læring for alle 
  • har gode samarbejdsevner og er åben og fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaveløsning.

Vi tilbyder

Hos os får du: 

  • en spændende arbejdsplads i forandring
  • kollegaer med stort fagligt engagement 
  • en arbejdsplads i udvikling med nytænkning og faglighed i højsædet
  • en personalegruppe, der vægter arbejdsmiljø og trivsel højt.

Løn og ansættelsesvilkår   

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.   

Vil du vide mere   

Hvis du har brug for yderligere information om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Kathe Nelander Kielstrup på tlf.: 29 64 74 21 eller leder Hans J. Jessing på tlf.: 29 49 38 51 den 9. september 2020 mellem kl. 9.00 og 13.00. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 28. og 29. september.

Vi glæder os til at høre fra dig!