icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Bofællesskabet Odensevej

Inspireres du af trivsel og succesoplevelser i hverdagen? Kan du tilrettelægge en hverdag, som skaber ro, struktur og stabilitet i et positivt samspil med vores beboere og pårørende? Og trives du med at arbejde om aftenen? Så er det måske lige dig, vi har brug for i vores team i aftenvagten!

Info

Hos Bofællesskabet Odensevej søger vi en social- og sundhedsassistent fra 1. november 2020 eller efter aftale til en stilling i aftenvagt på 26 timer med weekend vagt hver. 2. uge i lige uger.

Hvem er vi                   

Bofællesskabet Odensevej er en almen plejebolig med plads til 24 beboere, som alle har individuelle ønsker og behov for støtte, pleje og omsorg. Odensevej ligger i Assens og er opdelt i tre bo-enheder med otte beboere på hver, fordelt på tre etager.

En stor park omkranser vores bofællesskab, og der er livlig aktivitet og plads til ”udeliv” i området. Vi har drivhus, hvor beboerne dyrker grøntsager og buske med bær, som plukkes og tilberedes. Derudover har vi en hund og to katte fordelt i bo-enhederne, en dejlig bus, som vi deler med andre plejehjem, og som bidrager med gode oplevelser. Vi er et Eden-registreret hjem og arbejder ud fra Eden Alternative principperne (www.edendenmark.dk), hvor vi vægter menneskeligt ligeværd, nærvær, selvbestemmelse og medindflydelse i beboernes hverdag - et hverdagsliv med plads til spontanitet og nærvær, hvor beboerne har mulighed for at være aktive i eget liv med hver deres ønsker og ressourcer.

Du vil primært være tilknyttet bo-enhed 1, hvor du indgår i et team i tæt samarbejde med social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. I fællesskabet varetager I den daglige støtte og pleje af 8 beboere. Vi arbejder på tværs af faggrupper og har et tæt samarbejde med demenskoordinator, misbrugscentret, Gerontopsykiatrisk Team og socialområdet.

Hvem er du

  • Du har arbejdet med eller kendskab til arbejdet med psykisk syge og misbrugere.
  • Du er fagligt og etisk velfunderet i det sociale arbejde.
  • Du er psykisk og fysisk robust og god til at skabe overblik i pressede situationer.
  • Du er strategisk tænkende i din tilgang til den individuelle indsats/pleje af beboerne og tænker det hele menneske ind i kerneopgaven.
  • Du er reflekterende, innovativ, nysgerrig og selvstændig.
  • Du er motiverende og dialogskabende i din tilgang til opgaven.
  • Du vægter et positivt samspil på tværs af faggrænser og opgaver.
  • Du er rummelig og tolerant og kan skabe relationer, struktur og ro i beboernes hverdag.
  • Du har erfaring med dokumentation og IT.
  • Du er god til at lytte, åben for sparring og kan give konstruktiv feedback.
  • Du vægter et godt samarbejde med beboere, kollegaer og pårørende og tager ansvar for at dagen bliver en god oplevelse for alle.

Vi tilbyder

  • En velfungerende arbejdsplads med mange udfordrende arbejdsopgaver
  • Fagligt dygtige og dedikerede kollegaer
  • Faglig sparring, supervision og teammøder
  • Et bofællesskab, hvor beboernes trivsel er i fokus
  • Et tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Et hverdagsliv, hvor der er plads til nærvær og spontanitet
  • Stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen
  • Et 3-dages Eden-kursus I Eden-filosofien (obligatorisk)
  • En struktureret undervisning i vores dokumentationssystem KMD Nexus
  • Et fællesskab med fokus på arbejdsglæde og trivsel.  

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan du gøre digitalt med Nem ID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Den 1. august 2020 har vi indført røgfri arbejdstid i Assens Kommune.

Vil du vide mere

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Tove Pedersen på tlf. 64 74 69 44 eller på mobil 25 23 29 92.

Job og kompetenceprofil kan fremsendes ved henvendelse til Bofællesskabet Odensevej 29E, 5610 Assens.

Har ovenstående vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 25. september 2020. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.