icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social- og sundhedsfaglig medarbejder til personlig assistance

Har du en sundhedsfaglig baggrund eller blot lyst til at arbejde med og gøre en forskel for demensramte? Er du rummelig, positiv og humørfyldt? Og har du mod på at være personlig assistance for en kollega med en kronisk lidelse? Så er du måske vores kommende kollega!

Info

Hos Flemløse Plejehjem søger vi en social- og sundhedsfaglig medarbejder, som vil yde personlig assistance til en af vores medarbejdere med en kronisk lidelse. Stillingen er på 15 timer ugentligt i fortrinsvis dagvagt og med tiltrædelse den 1. oktober 2020.

Hvem er vi

Flemløse Plejehjem er et plejehjem for demensramte, som er opdelt i tre teams, Oasen, Solsikken og Nordlyset, med i alt 27 lejligheder samt et aflastningsafsnit, Liljen, med fem lejligheder. 

Vi arbejder efter Eden Alternatives principper, hvilket betyder, at vi har en hverdag, hvor beboernes selvbestemmelse, spontanitet og ligeværd er i fokus. Alle arbejder meget selvstændigt og tager stort ansvar i dagligdagen for ledelse og fordeling af de daglige opgaver.

Vores arbejdsmiljø er godt, og vi er meget fleksible og hjælper hinanden på tværs af afdelingerne.

Hvem er du

  • Du har en sundhedsfaglig baggrund eller lyst til at få en sådan baggrund.
  • Du må meget gerne have erfaring med og lyst til at arbejde med demensramte
  • Du har mod på at være personlig assistance for vores kollega.
  • Du har lyst til at indgå i et nærværende, socialt fællesskab med beboere, pårørende og kollegaer.
  • Du arbejder efter den filosofi, som Eden Alternative bygger på.

Om jobbet

Stillingen er på 15 timer ugentligt og er fortrinsvis i dagvagt med vagt hver 3. weekend. 

Dine arbejdsopgaver er at hjælpe vores kollega, som har bevilliget personlig assistance på grund af en kronisk lidelse. Du skal primært hjælpe med fysiske arbejdsfunktioner ved beboerne, f.eks. personlig pleje, rengøring eller andre aktiviteter.

Bevillingen løber foreløbig til den 31. december 2021, og der er mulighed for forlængelse.

Vi tilbyder dig et trygt arbejdsmiljø i et team med en rigtig god atmosfære.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Den 1. august 2020 indføres røgfri arbejdstid i Assens Kommune.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte leder Lene Stubgaard på tlf. 64 74 77 12, hvis du ønsker yderligere information om jobbet.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. august 2020.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!