Aktuel information om Corona-situationen

Du kan finde aktuel information situationen i Assens Kommune her. 

Siden vil blive opdateret efterhånden, som vi bliver bekendt med udviklingen. 

Du kan også få løbende opdateringer på vores facebook-side: www.facebook.com/assenskommune.

Aktuel information om situationen ift. Covid-19 (Corona)
icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Pædagog til Uglebo

Er dit faglige fokus på 3-6 års pædagogik? Vil du være en del af et kollegialt fællesskab, hvor vi byder nye pædagogiske tanker velkommen? Og brænder du for at skabe et dagtilbud med fokus på nærvær, leg, udvikling og trivsel? Så er du måske vores kommende kollega!

Info

Børnehaven Uglebo søger en ambitiøs, kompetent og hjertevarm pædagog, som med de faglige og personlige kompetencer har lyst til at være med til fortsat at skabe og udvikle dagtilbud i vores dejlige område. Stillingen er på 31 timer om ugen og med tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvem er vi

Dagtilbuddene i Haarby – Glamsbjergområdet er et nyt område, som består af områdets dagplejere, Børnehaven Uglebo og Børnehuset Haarby. I området er der i børnehusene omkring 175 børn og 34 medarbejdere. Vi vil kendes på at skabe de bedste betingelser for dannelse, læring, udvikling og trivsel for alle børn. Vi skal sammen spille hinanden gode med det bedste fra kulturen i hver enhed og med de særlige kendetegn og kompetencer være med til at udvikle og fastholde en høj kvalitet i hele området. 

I Uglebo er kerneværdierne respekt, nærvær og omsorg for børn, forældre og medarbejdere. Vi vægter et godt samarbejde med forældrene, andre samarbejdspartnere og særligt i forhold til overgange til og fra børnehave. Vi har fokus på små og store fællesskaber og læringsmiljøer ude og inde, så der er forskellige muligheder for rum til fordybelse, læring og nærvær. Uglebo er en del af projekt ”Sangglad”, som har en vision om at bidrage til glade, kreative børneliv gennem et kvalificeret arbejde med sang og bevægelse.  

Vi lægger vægt på en anerkendende tilgang til den enkelte med fællesskab for øje. Uglebo er kendetegnet ved at have fokus på en pædagogisk praksis, som tager udgangspunkt i struktur, ro og god atmosfære.

Vi tilbyder

Hos os får du: 

  • et mangfoldigt og velfungerende område, som ser frem til at byde nye pædagogiske tanker og kompetencer velkommen
  • et kollegialt fællesskab med en vifte af forskellige kompetencer, bl.a. sprog-, motorik, vækst- og inklusionsvejledere, børneyoga- instruktør og pædagoger med kompetencer til at gennemføre legegrupper ud fra principperne i Sunshine Cirkel metoden.
  • en organisation, som tager afsæt i kommunens vision om at ”Vore børn og unge lykkes”
  • en organisation med fokus på de gode overgange, samarbejde i partnerområdet og tidlig indsats, samt et tæt samarbejde på tværs af de forskellige faggrupper, som er tæt på børnefamilierne
  • en afvekslende, travl og spændende hverdag, hvor vi bl.a. er i gang med implementering af den styrkede læreplan
  • gode kollegaer og et tæt sammenhold omkring kerneopgaven.

Hvem er du

Vi lægger stor vægt på, at du:

  • er en pædagog, der brænder for dit fag, og at du har kompetencer inden for et særligt område, gerne motorik eller inklusion
  • arbejder bevidst anerkendende og inkluderende både i forhold til børn, familier og kollegaer
  • videregiver guldkornene og de gode historier fra barnets dag – og du samtidig er i stand til at indgå i alle typer af forældresamtaler
  • tør gå foran, sætte faglig retning og tage ledelse af børnegruppen
  • er bevidst om og har mod på at skabe stærke relationer med afsæt i et stærkt fagligt fundament – gerne med udgangspunkt i den neuroaffektiv udviklingspsykologi
  • er bidragende og aktiv i den faglige refleksion, planlægning, daglige praksis og evaluering
  • er ansvarlig, omsorgsfuld og nærværende – og kan imødekomme forandringer på en konstruktiv måde
  • tager udgangspunkt i den styrkede læreplan og har særligt fokus på at skabe udviklende læringsmiljøer, samtidig med at du understøtter leg, læring, udvikling, trivsel og dannelse
  • er fagligt funderet og har fortsat mod på og interesse for personlig og faglig udvikling
  • er klar i hovedet, varm om hjertet og har mod til at gøre en forskel.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at børneattest indhentes inden ansættelse kan finde sted. Straffeattest skal du indhente digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål eller andet, er du velkommen til at kontakte daglig leder og stedfortræder Anita Seest Pedersen i Uglebo på tlf. 24 25 04 89 eller områdeleder Lisbeth Hyrup Hansen på tlf. 51 33 29 35.

Vi glæder os til at høre fra dig!