Aktuel information om Corona-situationen

Du kan finde aktuel information situationen i Assens Kommune her. 

Siden vil blive opdateret efterhånden, som vi bliver bekendt med udviklingen. 

Du kan også få løbende opdateringer på vores facebook-side: www.facebook.com/assenskommune.

Aktuel information om situationen ift. Covid-19 (Corona)
icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Sundhedsfaglig tilkaldevikar til Center for Rehabilitering og Akutpleje

Kan du møde borgeren i øjenhøjde og medvirke til god livskvalitet? Er du fleksibel og god til at arbejde selvstændigt? Og har du lyst til at være en del af et team med plads til faglig sparring, videndeling og masser af humor? Så er det måske dig, vi mangler!

Info

Center for Rehabilitering og Akutpleje har brug for ekstra hænder. Derfor søger vi tilkaldevikarer, som kan indgå i plejen. Tiltrædelse hurtigst muligt, derfor indkalder vi også til samtale løbende.

Hvem er vi

Center for Rehabilitering og Akutpleje ligger i Vissenbjerg tæt på motorvejen og består af 24 midlertidige pladser for borgere fra hele Assens Kommune. Personalegruppen består af cirka 35 fantastiske personer med forskellige uddannelser. Gruppen er kendetegnet ved stor dygtighed, engagement, rummelighed, gå-på-mod, humor og fællesskab.           

I personalegruppen vægter vi det gode arbejdsmiljø højt. Vi synes, det skal være sjovt at gå på arbejde, og det bliver det, når vi har medbestemmelse og et godt sammenhold samtidig med, at vi som regel har vældig travlt. Vi har stor omsorg for hinanden, og der er plads til, at vi er forskellige, hvilket betyder, at vi supplerer hinandens svage og stærke sider.      

Vi har fokus på, at du bliver oplært i de opgaver, du skal udføre.    

Vi arbejder tværfagligt og støtter borgeren i at mestre sit hverdagsliv, hvor borgeren end måtte befinde sig i livet.   

Hvem er du     

Vi forventer, at du:    

  • har erfaring inden for personlig pleje, medicingivning og rehabilitering
  • er over 18 år    
  • er fleksibel og kan arbejde selvstændigt   
  • holder af at være en del af et godt team   
  • er bevidst om dine faglige kompetencer    
  • møder borgeren i øjenhøjde og medvirker til en god livskvalitet

Løn og ansættelsesvilkår      

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.      

Vil du vide mere     

Har du brug for yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Dorte Thyregod Svendsen på tlf. 23 48 66 32.       

Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!