icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social- og sundhedshjælpere til dagvagt hos Aarup Hjemmepleje

Er du positiv og fuld af god energi? Kan du arbejde rehabiliterende og få tingene til at lykkes sammen med borgeren? Trives du i et godt og inspirerende arbejdsmiljø med plads til forskellighed og omsorg for hinanden? Så er du måske en af vores nye kollegaer!

Info

Hos Hjemmeplejen Aarup søger vi to social- og sundhedshjælpere til dagvagt i perioden 1. april 2020 eller snarest derefter og indtil 30. september 2020. Stillingerne er på 30 timer ugentligt, og aftenvagter kan forekomme.

Hvem er vi   

Hjemmeplejen Aarup er en udekørende gruppe, som arbejder og tænker rehabiliterende, således at borgeren kan klare sig i eget hjem. Vi arbejder med Fælles Sprog III, da det er gode arbejdsredskaber, og fordi dokumentation er vigtig for, at opgaverne lykkes.   

Hos os bliver du taget alvorlig og lyttet til, og i personalegruppen vægter vi det gode arbejdsmiljø højt. Vi synes, det skal være sjovt at gå på arbejde, og det bliver det, når vi har medbestemmelse og et godt sammenhold. Vi har en stor omsorg for hinanden, og her er plads til, at vi er forskellige, hvilket betyder, at vi supplerer hinandens svage og stærke sider.    

Kommunikation er en stor del af vores arbejde. Vi kommunikerer dagligt med hinanden, borgerne og deres pårørende. Derfor er det et område, som hele tiden er i fokus. Vi underviser og taler bl.a. om, hvad god kommunikation er, og vi deler viden med hinanden.    

Desuden arbejder vi tværfagligt og støtter borgeren i at mestre sit hverdagsliv. Vores kerneopgave er borgeren.    

Hvem er du   

Vi søger to kollegaer, som:  

  • arbejder rehabiliterende  
  • opsøger det tværfaglige samarbejde og får tingene til at lykkes sammen med borgeren  
  • grundlæggende er nysgerrig, positiv og fyldt med god energi  
  • er stabil og sætter en ære i at passe sit arbejde og være fagligt bevidst
  • har lyst til at arbejde med psykiatriske opgaver og kan rumme mange forskellige levemåder.

Løn og ansættelsesforhold        

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomster og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan gøres digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.   

Vil du vide mere     

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Rose M. Islin Ried på tlf. 64 74 75 63. 

Samtaler afholdes løbende. Uddannelsesbevis bedes medbragt til samtalen. 

Vi glæder os til at høre fra dig.