icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Pædagog til specialbørnehaven Solsikken i Aarup

Har du høj faglighed, smittende engagement og flair for at afsøge mulige løsninger? Er du anerkendende og positiv i din indstilling til andre mennesker? Og har du lyst til at være en del af vores velfungerende og tværfaglige team? Så står vi klar til at tage imod dig!

Info

Specialebørnehaven Solsikken udvider fortsat, og derfor søger vi en pædagog på 37 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1. januar 2020. 

Hvem er vi

Vores afdeling ligger i Børnehuset Møllebakken, der rummer specialbørnehaven Solsikken med snart 16 børn i alderen 0-6 år med fysiske- og psykiske udviklingshandicap og vuggestuen Solstrålen med 30 børn. Børnehuset Møllebakken er en del af områdeinstitutionen Dagtilbuddene i Aarup-området, som tillige har to børnehavegrupper og dagplejen i Aarup. Vores værdier er glæde, mangfoldighed og udvikling.

I Solsikken etablerer vi børnehaveliv med fælleskaber og læring, der tager afsæt i børnenes individuelle handleplaner. Børnene har meget forskellige behov, og vi understøtter udviklingen med en genkendelig hverdag med mange gode oplevelser. Personalegruppen er tværfagligt sammensat, og består både af pædagoger, en ergoterapeut og en fysioterapeut. Der er rig mulighed for sparring både internt og eksternt. Vi har rigtig gode faciliteter med udfordrende legeplads, varmtvandsbassin, lyse, hyggelige lokaler og fælles minibus.

Vi er i gang med at udbygge vores tilbud til også at indeholde et specialiseret tilbud til børn med autisme. Udover at uddanne vores nuværende pædagoger, vil vi prioritere at ansætte pædagoger, der har denne erfaring med sig. 

Hvem er du

Vi søger en pædagog, der har erfaring inden for aldersgruppen. Særligt er vi på udkig efter en pædagog, der også har erfaring med børn med autismespektrumforstyrrelser, samt har andre kompetencer, der kan supplere vores stærke tværfaglige team.

Derudover forventer vi, at du:

  • er anerkendende i din tilgang og trives med forskelligheder
  • er fagligt velfunderet i forhold til børnegruppen, så det tydeligt afspejles i aktiviteter, formidling og debat
  • gerne har viden om og erfaring ift. arbejdet med børn med ASF og kan lære fra dig
  • har et godt overblik og kan etablere målrettede læringsmiljøer og forløb
  • med afsæt i din pædagogfaglige kompetence samarbejder tværfagligt
  • indgår i arbejdet med engagement, kreativitet, arbejdsglæde og godt humør
  • er rummelig og positiv i din indstilling til andre mennesker og har interesse i arbejdsfællesskabet i områdeinstitutionen
  • er en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt og til flere målgrupper.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at børneattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted. Straffeattest skal du selv indhente digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere

Hvis du ønsker yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte faglig leder Ann Kirstine Pedersen på tlf. 64 74 69 60 eller konstitueret områdeleder Synnøve Traasdahl på tlf. 24 61 78 76. Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.bh-aarup.assens.dk.

Samtaler forventes afholdt i uge 48 i Børnehuset Møllebakken, Indre Ringvej 4, 5560 Aarup.

Vi glæder os til at høre fra dig!