icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social - og sundhedsassistent til Plejehjemmet Strandgården

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor respekt, udvikling og arbejdsglæde prioriteres højt i hverdagen? Og har du lyst til at skabe en meningsfuld hverdag for vores beboere? Så er det måske lige dig, vi mangler.  

Info

Hos Plejehjemmet Strandgården i Haarby søger vi en social- og sundhedsassistent med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen er på 32 timer om ugen i dagvagt og med vagt hver tredje weekend.

Hvem er vi

Plejehjemmet Strandgården har 28 plejeboliger og 3 aflastningspladser til demensramte, der består af 3 grupper; Rosenhaven, Bøgehaven og Solkrogen. Strandgården er beliggende i udkanten af Haarby by med dejlige grønne områder omkring os.

Vi har fokus på det hele menneske og prioriterer, at den enkelte beboer har selvbestemmelse/medbestemmelse på eget liv i dagligdagen. Vores målsætning er at skabe et trygt og nært miljø for den enkelte beboer. Vi er et Eden-registreret hjem, og vi arbejder ud fra Eden-filosofien som bl.a. bygger på, at sikre en meningsfuld hverdag, hvor de ældres ressourcer bliver brugt.

Vi arbejder med stor fleksibilitet i vores tilgang, høj faglighed på tværs i organisationen og prioriterer fysisk og psykisk arbejdsmiljø højt. Det gør vi samarbejdet med hinanden, hvor åbenhed, nytænkning og humor er en integreret del i samarbejdet. 

Hvem er du

Vi forventer, at:

  • du har positive samarbejdsevner og har lyst til at indgå i et aktivt fællesskab
  • du ser muligheder frem for begrænsninger og kan tænke innovativt
  • du er fleksibel og omstillingsparat
  • din faglighed er i højsæde
  • du vil arbejde positivt med Eden Alternative
  • humor er en naturlig del af din hverdag
  • du er en åben person, der vil bidrage positivt til at styrke arbejdsmiljøet
  • du er fysisk og psykisk stærk

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffeattest skal indhentes, inden ansættelse kan finde sted. Straffeattesten skal du ved ansættelse selv indhente digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk

Vil du vide mere 

Hvis du har syderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Lene Jørgensen på tlf. 24 86 20 95 eller e-mail lejor@assens.dk.  

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.