icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Akademisk konsulent til staben i Børn, Unge og Uddannelse

Vil du være med til at udvikle og innoverer området Børn, Unge og Uddannelse? Har du politisk tæft, organisatorisk forståelse og erfaring med at udarbejde analyser og politisk beslutningsmateriale? Er du positiv og god til at opbygge netværk og samarbejdsrelationer? Så har vi et spændende job til dig!

Info

Børn, Unge og Uddannelse søger en akademisk konsulent pr. 1. januar 2020, som kan indgå i strategiske og tværfaglige udviklingsprojekter.

Hvem er vi

Assens Kommune ønsker at innovere de klassiske velfærdstilbud og professionalisere det tværgående samarbejde. Som en konsekvens heraf, har vi organiseret os i et samlet direktørområde: ”Velfærd”. Direktørområdet består af to vicedirektørområder: Børn, Unge og Uddannelse samt Social og Sundhed.

Området Børn, Unge og Uddannelse omfatter afdelingerne Børn og Familie, Ungeenheden, PPR og Sundhedsfremme samt Dagtilbud og Skole.

I Børn, Unge og Uddannelse er vi 9 centrale medarbejdere, som ledes af vicedirektøren. Vi sidder i åbent kontorlandskab sammen med 3 konsulenter fra Social og Sundhed.

Om jobbet

Som vores nye medarbejder skal du primært varetage følgende opgaver:

  • Understøtte, facilitere og arbejde på hele området Børn, Unge og Uddannelse
  • Planlægge, koordinere og lede processer og projekter og i den forbindelse udarbejde projektbeskrivelser, kommissorier, beslutningsoplæg, evalueringer mv.
  • Facilitere processer til involvering af medarbejdere, brugere og borgere
  • Udarbejde analyser og beslutningsoplæg til den administrative og politiske ledelse
  • Bistå ledelsen i den strategiske sagsbehandling
  • Løse øvrige udviklingsopgaver ad hoc
  • Indgå i tværfaglig opgaveløsning inden for egen afdeling og på tværs af afdelinger.

Hvem er du

Du har en akademisk uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område og har kendskab til området Børn, Unge og Uddannelse.

Desuden forventer vi, at du:

  • Har politisk tæft og organisatorisk forståelse og er interesseret i at arbejde i en politisk styret organisation
  • Har erfaring med udarbejdelse af analyser og politisk beslutningsmateriale
  • Kan opbygge nye netværk og samarbejdsrelationer med mange forskellige faggrupper
  • Har erfaring med at drive og facilitere udviklings- og forandringsprocesser
  • Har indsigt i den kommunale økonomistyring på området
  • Har gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt
  • Arbejder målrettet og løsningsorienteret med opgaverne
  • Har et godt humør, er positiv og holder hovedet koldt – også, når der er travlt.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse pr. 1. januar 2020. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Esben Krægpøth på tlf. 64 74 64 46.

Ansættelsessamtale finder sted den tirsdag den 12. november 2019 – og eventuel anden ansættelsessamtale vil blive afholdt onsdag den 27. november 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig!