icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Pædagog til skole og SFO

Er du fagligt velfunderet og værdsættende? Har du lyst til at arbejde med børn, og er du initiativrig og engageret i børns udvikling og trivsel? Så har vi det helt rigtige job til dig!

Info

Hos Peter Willemoesskolen søger vi snarest muligt en pædagog til både skolen og SFO'en.

Hvem er vi

Peter Willemoesskolen er en mellemstor folkeskole i Assens by. Skolen består af en skoledel og en SFO-del og har ca. 320 elever, som er fordelt i 0.-9. klasse og en specialklasserække. På skolen sætter vi pris på mangfoldighed og rummelighed, og vi har en del to-sprogede elever. Vi er i august startet arbejdet på at blive certificeret som UNICEF rettighedsskole – den første af sin slags i Assens Kommune. Der er et godt samarbejde med forældre og skolebestyrelse på skolen.

Vi tilbyder gode fysiske rammer såvel inde som ude, bl.a. kreative værksteder, motorikrum, idrætshal/sal, musiklokale, ”udeværksted” og multibane m.m. Desuden findes der dejlige områder omkring skolen med mange muligheder for aktiviteter, og der er kort afstand til både by, skov og strand.

Hvem er du

Vi søger en pædagog, der:

  • har erfaring med specialpædagogik og/eller AKT-arbejde
  • kan arbejde inkluderende i forhold til børn og forældre
  • har viden om og forståelse for danske traditioner og værdier og har evnen til at møde alle kulturer
  • er en robust person, som kan indgå i en til tider hektisk hverdag med mange forskelligartede opgaver
  • er reflekterende og analytisk i sit arbejde
  • er afprøvende og innovativ i opgaveløsningen
  • er selvstændig og initiativrig
  • er fagligt velfunderet og værdsættende
  • tør sætte sin faglighed i spil i et positivt samarbejde med sine kolleger - både pædagoger og lærere.

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde:

  • en arbejdsplads, der vægter en høj faglighed, og som gerne vil udvikling
  • dygtige og engagerede kollegaer
  • tilknytning til fast klasseteam/børnegruppe
  • indgåelse i AKT-funktioner eller lignende opgaver
  • pædagogtimer i special/almenklasser.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er med tiltrædelse snarest og er pt. på 25 timer ugentligt, men på sigte er der evt. mulighed for fuldtidsansættelse. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest, før ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret skoleleder Per Helding Madsen på tlf. 23 81 96 21 eller viceskoleder Gun Løvschal på tlf. 64 74 77 99.

Du kan også læse mere om Peter Willemoesskolen på www.peterwillemoesskolen.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!