icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Skoleleder til Peter Willemoesskolen

Vil du stå i spidsen for Assens Kommunes nye UNICEF Rettighedsskole? Formår du både at lede og indgå i det pædagogiske arbejde? Er du synlig, tydelig og anerkendende, og evner du at inspirere, udfordre og motivere? Så har vi et spændende job til dig som skoleleder.

Info

Peter Willemoesskolen søger en visionær og ambitiøs skoleleder pr. 1. januar 2020, som vil være med til at opbygge skolens profil som UNICEF rettighedsskole.

Hvem er vi

Peter Willemoesskolen er en mellemstor folkeskole i Assens by. Skolen består af en skoledel og en SFO-del og har ca. 320 elever, som er fordelt i 0.-9. klasse og en specialklasserække. På skolen sætter vi pris på mangfoldighed og rummelighed, og vi har en del to-sprogede elever. Vi er i august startet arbejdet på at blive certificeret som UNICEF rettighedsskole – den første af sin slags i Assens Kommune.

Skolen har gode fysiske rammer og er omgivet af naturskønne områder som skov og strand med mange muligheder for aktiviteter.

Vi har et godt samarbejde med forældre og skolebestyrelse, ligesom vi arbejder godt sammen med byens dagtilbud, Assens Bibliotek, Assens Musikskole og byens kirke mm.

Om jobbet

Skolens ledelse består af dig som skoleleder og en viceskoleleder. I løser i fællesskab de pædagogiske ledelsesopgaver og står for ledelsen af ca. 40 meget dygtige og engagerede medarbejdere.

Der vil også være opgaver af administrativ karakter, herunder planlægning, økonomi og personaleadministration.

Som skoleleder i Assens Kommune indgår du i ledergruppen i ”Dagtilbud og Skole”, og du refererer til vicedirektør for Børn, Unge og Uddannelse. Du indgår også i ledelsen af Partnerområde Vest, og det er afgørende, at du formår at bidrage positivt til udviklingen af såvel Peter Willemoesskolen, som de mere centrale led.

Hvem er du

Som leder på Peter Willemoesskolen skal du se muligheder i udvikling af et ”fælles vi” – børn, forældre og personale i mellem.

Vi forestiller os, at du er fagligt velfunderet og har erfaring med skoleledelse. Desuden ser vi gerne, at du har en lederuddannelse eller er i gang med en uddannelse på diplomniveau.

Du er skolens ansigt både indadtil og udadtil, og det er derfor vigtigt, at du formår at være synlig for både personale, elever og forældre samt lokalområdet.

Du har blik og respekt for alle medarbejderes kompetencer i forhold til børns læring og trivsel, og du går forrest for at fremme en god samarbejdskultur.

Derudover forventer vi, at du:

  • kan og vil stå i spidsen for skolens nye profil som UNICEF Rettighedsskole
  • formår at være leder og samtidig indgå i det pædagogiske arbejde
  • ser nye og alternative muligheder i en travl hverdag
  • er god til at skabe relationer og kan få ting til at gro
  • har stærke kommunikative evner og er åben, tydelig og anerkendende i din kommunikationsform
  • er god til at samarbejde og samspille
  • er fleksibel og ordentlig.

Vi tilbyder

Til gengæld tilbyder vi dig en stilling med spændende og varierende udfordringer og mulighed for udvikling.

Du bliver omgivet af dejlige og glade elever, og du får et stolt og dedikeret personale, der leverer en god undervisningskultur.

Assens Kommunes skole- og dagtilbudsvæsen er kendetegnet ved en høj grad af decentralisering, og du har i samarbejde med bestyrelsen og personalet rigtig gode muligheder for at udvikle skolen. Vi værdsætter initiativer og gode idéer, og samarbejdet mellem lederne – og mellem lederne og forvaltningen – er præget af ligeværd, lydhørhed og en uformel omgangstone.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er med tiltrædelse den 1. januar 2020. Du vil blive ansat som tjenestemand med udgangspunkt i løntrin 50 (48+2). Årslønnen udgør som udgangspunkt ca. 530.000 kr. – personlige tillæg kan forhandles. Straffe- og børneattest indhentes, før ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Esben Krægpøth på tlf. 64 74 64 46 eller skolebestyrelsesformanden Charlotte Jorck Heide-Jørgensen på tlf. 30 24 43 61. Vi håber, at du vil aflægge skolen et besøg, inden du sender din ansøgning. Du kan kontakte viceskoleleder Gun Løvschal på tlf. 64 74 77 99/40 17 95 68 eller konstitueret skoleleder Per Helding Madsen på tlf.  23 81 96 21 for at aftale nærmere.

Du kan også læse mere om Peter Willemoesskolen på vores hjemmeside: http://www.peterwillemoesskolen.dk/.  

Ansættelsesproces

Vi skal have din ansøgning elektronisk senest den 20. oktober 2019.

Første samtale finder sted den 30. oktober 2019.

Som led i rekrutteringsprocessen foretages der mellem første og anden samtale en personprofilanalyse med efterfølgende tilbagemelding af vores HR-afdeling.

Tilbagemeldingen gives personligt på Assens Rådhus den 7. november 2019.

Anden samtale finder sted den 12. november 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig!