icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social- og sundhedsassistentelever - marts 2020

Leder du efter en uddannelse med gode fremtidsmuligheder? Vil du arbejde med mennesker i mange forskellige livssituationer? Har du mod på udfordringer inden for social– og sundhedsområdet? Er du nysgerrig på læring og personlig udvikling? Så bliv social- og sundhedsassistentuddannelse i Assens Kommune.

Info

Hos Assens Kommune søger vi social- og sundhedsassistentelever til optaget i marts. Vi kan tilbyde dig en social- og sundhedsassistentuddannelse med:

  • Praktikgaranti i hele forløbet
  • Løn under hele uddannelsen - både i skole og praktik
  • Mulighed for udlandspraktik m.m.

Om social- og sundhedsassistentuddannelsen

Uddannelsen varer op til 2 år, 9 måneder og 3 uger.

Uddannelsesforløbet afkortes, hvis du er over 25 år og/eller har gennemført en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse.

En social- og sundhedsassistent er en autoriseret sundhedsperson.

Som social– og sundhedsassistentelev uddannes du til selvstændigt at løse praktiske og sundhedsfaglige opgaver hos mennesker med behov for helhedspleje og omsorg.

Du lærer at strukturere, tilrettelægge og udføre rehabiliterende tiltag, der kan fremme sundhed og trivsel for borger/patient i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Du arbejder med assistentens rolle i kvalitetsudvikling på arbejdspladsen.

Du kan læse mere om uddannelsen på Social- og Sundhedsskolen Fyns webside.

Efter endt uddannelse kan du arbejde inden for hjemmepleje/plejecentre, på handicapområdet, på sygehuse og det psykiatriske område. Du kan også vælge at søge de mellemlange videregående uddannelser inden for de sundhedsfaglige områder.

VIGTIGT:
Læs denne vejledning, inden du udfylder ansøgningen, så du får det hele med  

Adgangskrav

Adgangskrav til uddannelsen er Grundforløb 2 rettet mod social- og sundheds-assistentuddannelsen.

Har du gennemført social- og sundhedshjælperuddannelsen, eller har du en anden faglig baggrund, skal du have udarbejdet en realkompetencevurdering på en SOSU–skole.

Vi tilbyder dig

  • Engagerede praktikvejledere og udviklende læringsmiljøer
  • Samtaler og opfølgning på dit uddannelsesforløb
  • Samarbejde mellem skole og Assens Kommune.

Om dig

  • Du er uddannelsesparat og motiveret for at være elev
  • Du er fagligt nysgerrig og reflekterende
  • Du er robust og har lyst til at indgå i relationer med syge og sårbare mennesker
  • Du har gode samarbejdsevner og kan indgå i professionelle relationer
  • Du har overblik, situationsfornemmelse og handlekraft
  • Du har forståelse for de pligter, der følger med en elevansættelse, eksempelvis stabilt fremmøde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Du skal påregne skiftende arbejdstider og hjemmeforberedelse i både skole og praktik.

Praktikpladserne er fordelt over hele Assens Kommune. Du skal kunne transportere dig og være på praktikstedet til arbejdstids begyndelse og afslutning. Du skal kunne færdes på cykel.

Du vil blive bedt om at aflevere en straffeattest forud for ansættelse.

Er du over 25 år og opfylder kriterierne, kan du søge om voksenelevløn. Ansøgningsskemaet skal vedlægges ansøgningen.

Har du spørgsmål?

Er du velkommen til at kontakte: Uddannelsesafdelingen på 64 74 71 80.

Ansættelsesprocessen

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning, så søg gerne allerede nu og senest den 4. november 2019. 

Alle dine oplysninger i ansøgningen afgiver du på tro og love mht. indhold og rigtighed.

Dit materiale behandles af et ansættelsesudvalg, der består af repræsentanter fra vores hjemmepleje, vores plejecentre samt uddannelseskoordinatoren. Ansættelsesudvalget læser ansøgninger, vælger kandidater til samtale, afholder samtaler og træffer beslutning om ansættelse.

Når du søger, giver du os samtykke til at dele informationerne med Social- og Sundhedsskolen Fyn.

Ansættelsessamtaler

Vi afholder samtaler med de udvalgte kandidater den 25. og 27. november samt 2. december 2019.

Skal du til samtale, modtager du en indkaldelse fra os pr. mail i uge 47 (vær opmærksom på, at mailen kan havne i ”uønsket post”).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan kun søge stillingen som elev ved at klikke på ansøgningslinket eller ved at gå ind på www.assens.dk/job og søge via stillingsopslaget.