icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Engageret lærer til Brylle Landsbyordning

Er du vores nye fyrtårn inden for pædagogisk IT-udvikling? Brænder du for bevægelse i undervisningen, og vil du gerne inspirere dine kolleger? Har du hjertet på rette sted, og vægter du både en høj faglighed og relationsarbejdet? Så kan du meget vel være vores nye kollega.

Info

Brylle Landsbyordning søger en engageret lærer, som kan undervise i IT, engelsk, historie og drengeidræt. Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. december 2019.

Hvem er vi

Brylle Landsbyordning ligger naturskønt i den nordøstlige udkant af Assens Kommune – ca. 15 min. kørsel fra Odense. Vores skoledel har ca. 160 elever fordelt på 0. - 6. årgang, SFO'en har tilmeldt ca. 80 børn, og dagtilbuddet har ca. 60 børn fordelt på vuggestue og børnehave.  

Vi har et fantastisk dejligt udeområde omkring vores skole og daginstitution bl.a. med egne skove, kuperet terræn, bålhytte og legeplads bygget i naturmaterialer, som lægger op til aktivt udeliv.    

Vi har et godt pædagog- og lærersamarbejde, hvor vi er fælles om elevernes trivsel og læring, og vi arbejder ud fra vores værdier: Gensidig respekt, Tryghed, Trivsel og Alles ret til et godt fællesskab.

Hvem er du

Vi søger en lærer, der vil engagere sig både fagligt og socialt med kolleger og elever.

Du skal kunne undervise i drengeidræt, engelsk og historie, og kan du også undervise i kristendom og musik er det et ekstra plus. De vigtigste er dog, at du kan og vil være vores fyrtårn inden for den pædagogiske IT-udvikling. Vi har klaret support på den tekniske del.

Desuden ønsker vi, at du: 

  • har glimt i øjet og humor 
  • er nærværende og har overblik   
  • er fleksibel, stabil og ansvarsbevidst 
  • kan og vil tænke nyt og bidrage med idéer og udvikling 
  • er en tydelig voksen, relationsstærk og imødekommende over for børn og voksne
  • er anglofil og vækker elevernes lyst til at lære sprog
  • leder dit klasserum og skaber inspirerende undervisning og læringsmiljø for eleverne.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelsen kan finde sted. Straffeattesten skal du selv hente digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.   

Vil du vide mere

Ønsker du yderligere information, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Brylle Landsbyordning, Betina Faaborg, på tlf. 40 24 41 47 eller besøge skolens hjemmeside på www.brylle-skole.dk.  

Ansøgningsfristen er torsdag den 3. oktober 2019, og vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 22. og onsdag den 23. oktober 2019. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.