icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Udbudskonsulent til indkøbsområdet i Assens Kommune

Har du lyst til at fungere som projektleder på din egen portefølje af udbud? Brænder du for at sætte din faglighed i spil? Og kunne du tænke dig at arbejde i en politisk styret organisation, hvor der ikke er langt mellem dig og beslutningstagerne? Så er det måske lige dig, vi søger!

Info

Hos indkøbsteamet i Assens Kommune søger vi en initiativrig og selvstændig udbudskonsulent. Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse 1. oktober 2019 eller efter aftale. 

Om jobbet

Som udbudskonsulent skal du arbejde med at tilrettelægge og gennemføre EU-udbud, miniudbud og annonceringer af indkøb under tærskelværdien. Du vil blive kontraktansvarlig på din egen portefølje af aftaler. Du komme til at fungere som konsulent for kommunens øvrige afdelinger og institutioner i forbindelse med indkøbs- og udbudsmæssige spørgsmål.

Endvidere vil en række af dine opgaver være:

  • Indgåelse af aftaler og udarbejdelse af kontrakter vedrørende varer- og tjenesteydelser
  • Rådgivning og sparring omkring konkurrenceudsættelser, processer, effektiviseringspotentialer m.fl.
  • Medvirke til at udarbejde og kvalitetssikre vores juridiske kontraktparadigmer, herunder nytænke rammeaftalekoncepter
  • Implementering og drift af indgåede aftaler i samarbejde med kommunens leverandører og øvrige samarbejdspartnere

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som cand.merc.jur, cand.jur eller tilsvarende. Erfaring fra en lignende stilling vil være en fordel, men nyuddannede med den rette profil og indstilling vil også kunne komme i betragtning. Det vigtigste er, at du har mod på opgaven og brænder for offentligt udbud og indkøb.

Derudover forventer vi, at du:

  • er du imødekommende og tillidsvækkende
  • har let til smil, er god til at samarbejde og har lyst til at lære fra dig
  • er nysgerrig og nytænkende
  • er ansvarsbevidst, engageret og har drive
  • udstråler sikkerhed og på en rolig facon formår at skabe overblik og sætte retning i forbindelse med udbudsprojekter
  • har styr på de juridiske aspekter og kan håndtere komplekse problemstillinger, men også forstår at offentligt indkøb ikke alene handler om jura
  • tager ansvar, finder løsninger og er god til at skabe og bevare gode samarbejdsrelationer til både kolleger, leverandører og øvrige samarbejdspartnere
  • er god til at kommunikere mundtligt som skriftligt på tværs af faggrupper

Hvem er vi

Indkøbsteamet i Assens Kommune består af fire personer og er en del af den centrale administration, som organisatorisk er placeret i afdelingen Økonomi og Løn.

Der arbejdes i teamet med en vekselvirkning mellem selvstændig opgaveløsning og dybde i den faglig sparring. Opgaverne spender bredt, og der vil derfor være rig mulighed for at tilpasse opgaverne efter dine kompetencer og interesser.

I Assens Kommune arbejder vi ”Prof på Tværs", dvs. vi arbejder tværgående og helhedsorienteret omkring de kerneydelser og opgaveløsninger, vi leverer til borgerne. Vi arbejder med utraditionelle løsninger i et engageret og fagligt velfungerende miljø, og vi har fokus på at virkeliggøre de politiske og administrative målsætninger.

Vi vil gerne gå forrest med arbejdsglæde og trivsel, og vi sidder i et åbent kontorlandsskab, hvor man naturligt bliver en del af et større fællesskab. Assens Kommune er en moderne og veldrevet organisation med egen sundhedsordning og andre personalegoder.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du ved ansættelse selv skal indhente straffeattest digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Indkøb og Økonomiservice Dan Rasmussen på telefon 64 74 73 81 eller mobil 29 63 04 57.

Vi forventer at holde samtaler den 29.-30. august 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig.