icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Chauffører med pædagogisk flair til Vissenbjerg Skole

Trives du med at være omgivet af børn, og vil du medvirke til, at vores børn kommer sikkert til og fra skole? Spreder du glæde og god stemning, og er du tålmodig, rummelig og omsorgsfuld? Så er du måske en af vores nye kollegaer.

Info

Når skoleåret starter den 12. august 2019 har vi brug for nogle chauffører, der kan køre vores små busser, så vores søde specialklassebørn kan komme til og fra skole. Vores børn bor spredt i Assens Kommune, så det er en fordel at være lidt lokalkendt.

Hvem er du

Ud over at have pædagogisk flair skal du kunne se dig selv i denne beskrivelse:

  • Du kan lide børn.
  • Du er tålmodig, omsorgsfuld, varm og rummelig.
  • Du tror på, at børn som udgangspunkt altid gør det rigtige, hvis de kan.
  • Du spreder glæde og god stemning.
  • Du er mødestabil.
  • Du har almindeligt B-kørekort, kører sikkert og er frisk på et opfølgende kursus på køreteknisk anlæg.

Om jobbet

Vi har to små busser til 8 børn, og begge busser kører samtidig. Der skal derfor lægges et puslespil af køreplaner, så der er flere muligheder i spil for dig. Busserne holder på Vissenbjerg Skole, så turene starter og slutter altid der.

Vi kender ikke tiderne hundrede procent endnu, men som udgangspunkt har vi har en morgentur, der starter kl. 6.30 og slutter kl. 8.30, og en eftermiddagstur fra kl. 14.00 til kl. 16.00. I dette tidsrum er der sat tid af til at tanke og parkere. 

Du kan byde ind på enten morgen- eller eftermiddagsturen, eller begge ture. Arbejdstiden vil altså enten være 10 time pr. uge eller 20 timer pr. uge. Du bedes skrive i din ansøgning, hvilke ture du byder ind på.

Hvem er vi

Vissenbjerg Skole er en stor folkeskole i Assens Kommune med ca. 640 elever og 70 medarbejdere. Vi har et stærkt fællesskab og hjælper hinanden.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at børneattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted. Straffeattest skal du indhente digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.  

Vil du vide mere

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Gitte Kondrup Ebbesen på tlf. 24 24 75 67 eller viceskoleleder Thomas Pedersen på tlf. 20 80 23 75.

Ansøgningsfristen er den 1. august 2019 og samtaler forventes afholdt den 5. august 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig!