icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Pædagog til Ebberup Skoles SFO og Børnehus

Er du åben og rummelig, og brænder du for arbejdet med børn? Vægter du gode kollegiale forhold, og trives du i et professionelt, men afslappet arbejdsmiljø? Så er det måske lige dig, vi søger!

Info

Fritidsordningen på Ebberup Skole og Børnehuset søger en pædagog til et barselsvikariat. Stillingen er nogenlunde ligeligt delt mellem SFO og børnehave.

Hvem er vi
Ebberup Skole, Børnehave og Vuggestue er en stor landsbyordning, som dækker fra vuggestue op til 9. klasse.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig:

  • Gode kolleger, velordnede arbejdsforhold og en afslappet omgangsform
  • Selvstændige opgaver i forhold til gruppen, såvel i SFO som i børnehaven
  • Daglig tæt kontakt til forældrene
  • En kombination mellem arbejde i SFO'en og i børnehaven (næsten ligeligt fordelt).

Hvem er du
Som vores nye kollega forventer vi, at du:

  • er åben, rummelig og accepterende i forhold til børn, forældre og personale
  • har omsorg og empati i forhold til det enkelte barn
  • kan strukturere, aktivere og er kreativ
  • kan støtte og hjælpe børn, der har det svært
  • gerne vil understøtte børnene i at løse konflikter
  • understøtter god opførsel og en god omgangstone
  • kan samarbejde og engagerer dig i det pædagogiske arbejde.

Du må forvente, at der vil være mindst én ugentlig morgenåbning fra ca. kl. 6.15.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselvikariat på 33 timer ugentligt med en forventelig varighed på 3 måneder. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at børneattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted. Straffeattest skal du selv indhente digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere
Hvis du er interesseret i yderligere oplysninger omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bethina Laugesen på tlf.: 30 57 73 77. Du kan også finde mere information om os på www.ebberupskole.dk og på Facebook.

Vi glæder os til at høre fra dig!