icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social- og sundhedshjælperelever - september 2019

Banker dit hjerte for at arbejde med mennesker, og er du ansvarsbevidst, motiveret og nysgerrig? Vil du have en praktisk og teoretisk uddannelse? Og er du klar på en hverdag med spændende pleje- og omsorgsopgaver med fokus på rehabilitering og Eden Alternatives principper? Så har du nu chancen for at blive social- og sundhedshjælperelev i Assens Kommune.

Info

Assens Kommune søger social- og sundhedshjælperelever til opstart i september 2019.
 
Om uddannelsen 
Som social- og sundhedshjælperelev i Assens Kommune får du både en praktisk og teoretisk uddannelse, der varer 14 måneder, også kaldet Hovedforløbet.     
 
Skoleperioderne foregår på Social- og Sundhedsskolen i Odense.     
 
Du er garanteret en praktikplads i dit uddannelsesforløb, og i Assens Kommune har vi valgt, at du kommer i praktik i både en plejebolig og en hjemmeplejegruppe. Dermed får du en bred uddannelse.     
 
På hvert praktiksted får du en vejleder, som er ansvarlig for din praktik. Vejlederen sørger for at støtte dig, følge op og evaluere i forhold til dine oplevelser og målopfyldelse under praktikforløbet.     
 
I løbet af din uddannelse vil du løbende få mere ansvar og flere selvstændige arbejdsområder, som du kan udvikle dig gennem. I takt med denne udvikling vil du gradvist indgå på lige fod med dine øvrige kolleger.    
 
Du må forvente, at der vil være noget hjemmearbejde, også i praktikperioderne.
 
Talentsporet
Har du vilje og motivation til at yde en særlig indsats, og kan du lide at udfordre dig selv, så har du mulighed for at søge talentsporet på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Talentsporet er et uddannelsesforløb, hvor mindst 25% af fagene gennemføres på et højere niveau end det obligatoriske. Du kan læse mere om talentsporet på http://sosufyn.dk/elevinfo/ og søge talentsporet ved at krydse det af i ansøgningsskemaet. 
 
Vi tilbyder 
I Assens Kommune kan vi tilbyde dig:     
  • to spændende og forskellige praktiksteder    
  • en vejleder på hvert praktiksted  
  • inddragelse af velfærdsteknologi     
  • tværfagligt fokus    
  • fokus på rehabilitering og Eden Alternative.  
Hvem er du    
Social- og sundhedshjælperuddannelsen er en uddannelse, hvor du især arbejder med ældre mennesker. Derfor lægger vi vægt på, at du har lyst til at udvikle dine evner inden for kommunikation, motivation og samarbejde. Vi vægter også, at du er frisk på at arbejde med nye velfærdsteknologier, tværfagligt og med borgeren som partner.    
 
Vi forventer, at du er ansvarsbevidst, motiveret og nysgerrig, og det er et ekstra plus, hvis du har gode idéer og tør at tænke kreativt. Du skal være helt på det rene med, at borgerens behov og deres oplevelser af plejen er dine vigtige pejlemærker i hverdagen.     
 
Ud over den praktiske del, skal du kunne omsætte den teoretiske viden, du får i skoleperioderne, til praksis og arbejde med vores IT-værktøj. Du skal kunne gøre dine egne iagttagelser, reflektere over dem og skrive dem ned.     
 
Optagelses- og ansættelsesvilkår    
Assens Kommune er din arbejdsgiver gennem hele uddannelsen, og du får en uddannelsesaftale. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og du må regne med weekendarbejde. Du skal selv dække udgiften til bøger.    
 
Adgangskrav  
  • Du skal have gennemført 9. klasse med mindst 02 i dansk og matematik 
  • Du skal have gennemført Grundforløb 2.
  • Hvis du har en anden uddannelse eller er over 25 år, skal du have lavet en realkompetencevurdering på SOSU-skolen. Du skal i den forbindelse selv tage kontakt til en uddannelsesvejleder på SOSU-skolen. Find kontaktoplysninger på: http://sosufyn.dk/kontakt/uddannelsesvejledning/.
Løn  
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation FOA.
 
Du ansættes på almindelig elevløn, medmindre du kan opnå voksenelevløn.     
 
Krav til voksenelevløn:
  • Du skal være fyldt 25 år og minimum have et års erhvervserfaring inden for overenskomstensområde med min. 24 t/uge inden for de sidste 4 år
  • Du må ikke have været i gang med uddannelsen før.    
Sådan søger du 
Det er vigtigt, at du læser denne vejledning, inden du udfylder ansøgningsskemaet, så du får alle oplysninger og dokumenter med.
 
Vil du vide mere    
Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning, er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator, Reila Frost, på tlf. 64 74 71 76.    
 
Du kan læse mere om uddannelsen og dens opbygning på www.assens.dk/elev og på http://sosufyn.dk/uddannelser-2/social-og-sundhedshjaelper/.
 
Samtaler forventes afholdt i uge 24. 
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!   
 
Du kan kun søge stillingen som elev ved at klikke på ansøgningslinket eller ved at gå ind på www.assens.dk/job og søge via stillingsopslaget.