icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social - og sundhedsassistent/hjælper til Bofællesskabet Korsvang

Er du tilhænger af, at livet skal leves hele livet? Og vil du gerne være med til at understøtte muligheden for, at alle mennesker trods fysisk og psykisk begrænsning kan være i eget liv længst muligt? Så er det måske lige dig, vi søger?

Info

Hos Bofællesskabet Korsvang søger vi en social - og sundhedsassistent og/eller en social – og sundhedshjælper til en fast stilling i aftenvagt på 28 timer om ugen. 
 
Hvem er vi
Bofællesskabet Korsvang er en somatisk plejebolig i Assens med i alt 34 lejligheder. Huset er opdelt i tre boenheder, der består af henholdsvis 13, 13 og 8 lejligheder, hvor to af lejlighederne er ægteskabslejligheder.
 
Vi blev i 2013 registreret som et EDEN hjem og er derfor en del af de danske plejeboligers EDEN netværk.
 
Vi har bygget hele vores tilgang til vores plejeboliger og pleje og omsorg op omkring filosofien bag EDEN alternative, hvor visionen er at skabe liv/levesteder, der er værd at leve, og hvor alle (borgere, familie og personale) kan leve, vokse og gro.
 
Det er derfor vigtigt, at borgeren føler sig tryg og oplever at være velkendt med personalet, og personalet er velkendt med borgeren.
 
Vi har, som led i vores arbejde med EDEN alternative, en mission om at eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed og har i den forbindelse dyr (hund, katte og fisk). Vi arbejder med blomster, planter og har også en sansehave. Derudover samarbejder vi også med andre generationer, idet vi jævnligt får besøg af dagpleje - og vuggestuebørn samt børnehaven.  
 
Med afsæt i vores personalepolitiske værdier arbejder vi på at skabe en god og attraktiv arbejdsplads, hvor alle føler sig trygge og oplever mulighed for personlig og faglig udvikling.  
 
Hvem er du
Vi har været rundt og spørge, hvad kollegaer, leder og borgere søger hos en kommende medarbejder: 
 
”Jeg søger en rummelig medarbejder, der er god til at indgå i det relationelle arbejde med både borger, familie og kollega samt en medarbejder med en positiv tilgang til livet krydret med en god portion humor.”  
Udsagn fra leder Sina Moltrup  
 
”Jeg søger en kollega, der er robust og som kan være i en multikunstnerfunktion”.  
Udsagn fra kollega Alice Thaysen
 
”Jeg søger et personale, der ser, forstår og vil mig, som den person, som jeg nu engang er. Et personale der lytter og taler til mig og ikke om mig.”  
Udsagn borger Karen Madsen  
 
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående udsagn, kan det være, at det er dig, vi søger. 
 
Løn og ansættelsesforhold 
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.
 
Vil du vide mere
Vil du vide mere eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Sina Moltrup på tlf. 64 74 67 53 eller 24 86 20 93. Du kan også læse mere om Assens Kommune på www.assens.dk
 
Ansøgningsfristen er den 25. april 2019. Af praktiske årsager afholdes samtaler løbende.  
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.