icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Klinikassistent til Assens Kommunale Tandpleje

Kan du lide at arbejde med børn og unge? Har du lyst være en del af et åbent og professionelt miljø, hvor faglighed, kommunikation og samarbejde er i fokus? Og vil du være med til at udvikle en nytegning af Assens Kommunale Tandpleje? Så er du måske vores nye kollega.

Info

Assens Kommunale Tandpleje søger en klinikassistent på fuldtid, som vil være med til at præge en nytegning af Assens Kommunale Tandpleje. Stillingen er pt. tilknyttet klinikken på skelvej i Assens by med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. juni 2019, og stillingen er pt tilknyttet klinikken på skelvej i Assens by.  
 
Hvem er vi  
Assens Kommunes Tandpleje har klinikker på to matrikler i henholdsvis Tommerup og Assens. Begge klinikker har dejlige lokaler med fuldt moderne udstyr, og du vil begge steder møde engagerede og loyale kollegaer.  
 
Vi tilbyder tandpleje til ca. 6000 børn og unge samt omsorgstandpleje til udsatte borgere, og vi har fokus på at levere høj service og kvalitet til alle vores patienter.  
 
Vi er en arbejdsplads i stor udvikling og forandring, og vores nye overtandlæge tiltræder den 1. maj 2019. Du har rig mulighed for at være med til at udvikle det tværfaglige og kollegiale samarbejde i klinikken, i den samlede tandpleje og under en ny afdeling for PPR og Sundhedsfremme.  
 
Hvem er du
  • Du er uddannet klinikassistent og er fagligt opdateret.
  • Du kan arbejde selvstændigt og alsidigt.  
  • Du har stor lyst til at arbejde med børn og unge i et meget åbent og professionelt miljø, hvor fagligheden og kommunikationen med børn, unge og forældre er i højsædet.
  • Du er engageret og fleksibel
  • Du har fokus på samarbejde, vision og holdånd.  
 
Løn og ansættelsesvilkår  
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelsen kan finde sted. Straffeattesten skal du selv hente digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.  
 
Vil du vide mere  
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for PPR og Sundhedsfremme, Mette Lindkær, på tlf. 51 82 10 65, hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen. Du kan også læse mere om Assens Kommune på www.assens.dk, hvor du også finder tandplejens hjemmeside.  
 
Ansøgningsfristen er den 5. april 2019, og ansættelsessamtaler afholdes den 10. april 2019. Bevis for uddannelse vedlægges ansøgning og CV.  
 
Vi glæder os til at høre fra dig!