icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Socialrådgiver/-formidler til integrationsområdet

Er du uddannet socialformidler eller socialrådgiver, og interesserer du dig for integrationsområdet? Vil du være en del af en arbejdsplads med et højt fagligt niveau og engagerede kollegaer? Og bidrager du med godt humør? Så er det måske lige dig, vi søger!

Info

Vi søger en kollega til en tidsbegrænset myndighedsstilling på 37 timer om ugen med flekstid. Stillingen er med tiltrædelse den 1. april 2019 eller snarest muligt derefter og er indtil videre til og med den 31. december 2020. 
 
Hvem er vi: 
Integrationsområdet har siden 1. januar 2019 været en del af afdelingen Integration, Job- og Udvikling og har adresse i Nørregade 42, 5620 Glamsbjerg. Den samlede afdeling tæller ca. 35 medarbejdere og dækker ud over integrationsområdet også aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere samt borgere ansat i fleksjob. 
 
Der er stor variation i opgavesættet. I Assens Kommune arbejder vi med integration ud fra en helhedsorienteret indsats. Det betyder, at vi i teamet både arbejder med det beskæftigelsesrettede jf. integrationsloven, enkeltydelsesområdet og for nogen også en familiekonsulentfunktion 
 
Vi tilbyder:  
  • Højt fagligt niveau med erfarne og engagerede kollegaer 
  • En tillidsbaseret arbejdsplads med et godt samarbejdsmiljø  
  • Tværfaglig og resultatbaseret tilgang til opgaverne  
  • Mentorordning i opstartsperioden efter en konkret vurdering  
Om jobbet: 
Der er en bred vifte af opgaver i den samlede opgaveportefølje, der blandt andet indeholder:
  • Ansvaret for at tilbyde borgere et integrationsprogram, samt følge op på at borgeren følger dette program. 
  • Afholde opfølgningssamtaler med ledige borgere, minimum fire gange årligt. 
  • Indstilling til sanktion, såfremt borger har udeblivelser fra dansk eller praktik. 
  • Bidrage til fastholdelse i den lagte plan. 
Det indebærer også samarbejde med sprogskole, virksomhedskonsulenter, mentor, pladsanvisning, skoler, daginstitutioner, læger og mange andre. Alt sammen med det sigte, at gøre borgeren hurtigst muligt i stand til at forsørge sig selv via arbejde eller uddannelse. 
 
Vi arbejder både helhedsorienteret – men også resultatbaseret, da vi drives af at kunne følge hvad vores indsats fører til. 
 
Hvem er du: 
Vi forventer, at du: 
  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler 
  • har erfaring og stadig lyst til at arbejde med flygtninge 
  • altid møder såvel borgere som kollegaer med respekt 
  • magter at udøve myndighedsrollen i alle dens opgaver 
  • bidrager med godt humør 
  • er fleksibel med placering af arbejdstiden såfremt dette opgavemæssigt ses nødvendigt 
  • har kørekort og mulighed for at bruge egen bil efter behov 
Løn og ansættelsesvilkår: 
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Inden ansættelse kan finde sted, skal der være forevist en tilfredsstillende straffeattest. Den kan hentes elektronisk med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk. Derudover skal der være givet elektronisk samtykke til indhentelse af en børneattest, der ligeledes skal modtages retur i en tilfredsstillende udfyldt tilstand. For begge gælder, at de skal være tilfredsstillende i hele ansættelsesperioden.  
 
Yderligere oplysninger: 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Dorte Vesterborg på tlf. 64 74 70 83 eller leder Brian Korsgaard på tlf. 30 61 20 46. Du kan også læse mere om Assens Kommune på www.assens.dk
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 27. marts 2019. Der indkaldes via den mail som angives ved ansøgning. 
 
 Vi glæder os til at modtage din ansøgning!