icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Medarbejder til Socialpsykiatrien i Assens Kommune

Vil du arbejde sammen med et fagligt stærkt team i Assens Kommunes støttetilbud inden for socialpsykiatrien, hvor borgerne bor hjemme og støttes af teamets medarbejdere, og hvor rehabilitering, vækst og udvikling er nøgleordene? Så har du chancen nu!

Info

Vi søger snarest muligt en ny engageret medarbejder 20 timer ugentligt til vores bostøtteteam, der aktivt vil medvirke til at støtte op om den enkelte borger og bidrage til vores trivsel og gode arbejdsmiljø.  
 
Hvem er du  
Vi forventer, at du:  
  • er uddannet ergoterapeut, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent - eller har anden relevant uddannelse og erfaring fra psykiatrien og/eller misbrugsområdet
  • er fleksibel, stabil og loyal
  • er ansvarsbevidst og ved, at din indsats har stor betydning i samspillet med andre
  • udviser tillid og respekt i mødet med borgeren
  • kan arbejde alene, men er suveræn i samarbejdet med borgere og kollegaer
  • kan formulere dig skriftligt og har kendskab til kommunal sagsgang
  • har det godt med at have ”mange bolde i luften” og kan agere som tovholder i en ofte kompleks livssituation
  • er robust og rolig i samarbejdet med borgerne
  • kan bevare overblikket i kaos fyldte situationer
  • forstår at sætte borgeren i centrum og at sætte dine refleksioner i spil i det faglige- og tværfaglige samarbejde
  • har kørekort.   
Hvem er vi  
Vi er et team, som yder støtte efter visitation og bevilling via vores myndighed. Vi arbejder med struktur og forudsigelighed for at skabe tryghed.  
 
Vi samarbejder med borgeren ud fra en indsatsplan/handleplan, der tager udgangspunkt i borgerens forståelse og overvejelser omkring egen situation med henblik på at skabe udvikling og vækst hos den enkelte.  
 
Udover det sociale retter vi også gerne fokus mod sundhed i samarbejdet med den enkelte borger.  
 
Hos os får du:  
  • kompetente, innovative og engagerede kolleger  
  • et godt arbejdsmiljø, hvor humor spiller en vigtig rolle, og hvor personalet tør bringe sig selv i spil – både fagligt og personligt  
  • tvær- og monofaglige fællesskaber, supervision og faglig udvikling  
  • et spændende job, hvor opgaverne er alsidige  
  • et målrettet, rehabiliterende og aktivt samarbejdende miljø mellem borgere, pårørende og professionelle  
  • et dynamisk socialpsykiatrisk område, som arbejder professionelt og tværfagligt sammen med andre enheder i Assens Kommune.   
Løn og ansættelsesforhold   
Stillingen er på 20 timer ugentligt på hverdage mellem 8.00 – 17.00. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.   
 
Vil du vide mere   
Du kan få yderligere oplysninger ved at henvende dig til faglig konsulent Vivian Hansen på tlf. 25 23 28 80 eller koordinator Lene Gitte Pedersen på tlf. 23 29 65 83 i tidsrummet kl. 8.00 til 9.00 på hverdage.   
 
Ansøgningsfrist er den 24. marts 2019. Samtaler forventes afholdt den 29. marts 2019 og indkaldelse til samtale vil ske telefonisk umiddelbart op til denne dag.   
 
Vi glæder os til at høre fra dig!